Bird (1988)

    Jazzsaxofonisten Charlie Parkers liv i lyd og billeder.


    DEN BESVÆREDE MUSIKER

    Clint Eastwood får afløb for sin store jazzentusiasme i dette musikmættede portræt af den legendariske saxofonist, Charlie Parker. Eastwood instruerer med køligt overblik og får det bedste ud af sine skuespillere, men filmen er alligevel en sej omgang for dem, der ikke interesserer sig synderligt for jazz.

    Meget omhyggelig
    "Bird" er meget omhyggelig i sin skildring af Charlie Parker. Lige fra barndommen i Kansas City, via et stormfuldt forhold med den hvide Chan Richardson, til den tragiske død i en alder af blot 34 år.

    Særlig atmosfære
    Portrættet af Charlie Parker bliver meget nuanceret, måske for nuanceret - i særlig grad i sine laaaange jazzindslag, men man indfanges alligevel af filmens særlige atmosfære med mange spændende lyssætninger i et korrekt tidsbillede.

    Stærk præstation
    Forest Whitaker brillerer i en af sine stærkeste præstationer til dato, mens Diane Venora leverer kraftfuldt modspil som Charlies kvinde. At man har anvendt virkelige indspilninger med Charlie Parker bekræfter Eastwoods entusiasme og nøjagtighed.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1988, USA, Biografi, Drama, Musik, 161 min.

    Dansk titel: Bird
    Instr: Clint Eastwood Prod: Clint Eastwood Manus: Joel Oliansky Foto: Jack N. Green Klip: Joel Cox Mus: Lennie Niehaus
    Priser
    • AA - Bedste lyd
    • CAN - Technical Grand Prize
    • CAN - Bedste skuespiller (Whitaker)
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering
    • GG - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste skuespiller (Whitaker)
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Venora)