De største helte (1997)

Thomas Vinterbergs spillefilmsdebut er overbevisende håndværk med en virkelig god historie og forbilledligt skuespil. Der er spænding og fremdrift i historien fra begyndelse til slutning - og man keder sig ikke i selskab med de største helte.

En uventet nyhed
Karsten er på en lille orlov fra fængslet, men får svært ved at vende tilbage til brummen til tiden, da en tidligere kæreste pludselig dukker op og fortæller ham, at han har en 12-årig datter, Louise. Sammen med den ubestemmelige kammerat Peter, tager Karsten af sted for at møde Louise. Inden længe opstår der dog store problemer: Karsten og Peter opdager, at Louises stedfar mishandler hende, så Karsten stikker af fra fangetransporten for at hjælpe datteren.

På flugt gennem Sverige
Snart kører trekløveret af sted op gennem Sverige - på vej mod Peter og Karstens gamle veninder. Men turen bliver én lang flugt fra politiet - og Louises stedfar.

Storartet humor
Der er storartet humor i historien, fremragende formidlet af den brogede skare af skuespillere. Thomas Bo Larsen er helt vidunderlig som den uheldige forbryder med det gode hjerte, Ulrich Thomsens portræt af den humørsvingende Peter er i en klasse for sig, ligesom den unge Mia Maria Back gør en overbevisende figur som datteren Louise.
 

Lækker og indbydende

I en sadistisk birolle brillerer Bjarne Henriksen i sin hidtil flotteste præstation. Filmen er lækker og indbydende i sin fotografering og klippeteknik og med smuk musik af Nikolaj Egelund.