Space Cowboys (2000)

Clint Eastwood var i 2000 efterhånden blevet selvironiens mester, og det er meget livgivende for ham på hans lidt ældre dage - både som skuespiller og instruktør.
 

Humor og lune

I "Space Cowboys" indtager han atter den vante rolle som instruktør/producer/hovedrolleindehaver, og der er humor og lune nok i filmens første time til at bakke den sidste halvdels gumpetunge patriotisme op. Eastwood spiller den pensionerede NASA-pilot Francis Corvin, hvis indsigt i forældede edb-systemer i gamle rumsonder skal vise sig at blive af stor betydning.

Et aldrende team
Han kontaktes af en flok frustrerede NASA-folk, der ikke kan gennemskue, hvorfor en russisk satellit er på vej mod Jorden i rasende fart. Francis Corvin har måske svaret, men han kræver at blive sendt ud i rummet til satellitten, vel at mærke sammen med sit gamle pilothold, bestående af William Hawkins, Jerry O'Neill og Tank Sullivan.

En drøm om rumfart
Den idé er naturligvis ikke noget for Francis' gamle chef. Han sørgede i sin tid for, at netop Francis blev vraget til fordel for en abe, da et rumskib skulle sendes af sted. Men chefen ser det som en umulighed, at Francis og hans kammerater kan klare sig igennem træningsprogrammet - så han indvilliger.
 

Klar til mission

Uheldigvis for chefen klarer de fire aldrende gubber sig igennem træningen og bliver snart klar til den store rummission. Ude på den anden side af atmosfæren viser problemet med den russiske satellit sig at være større end først antaget. Russerne har nemlig ombygget satellitten, så den indeholder fire atomsprænghoveder rettet mod amerikanske storbyer. Det kræver selvsagt en ekstra sikker hånd fra Francis og hans håndlangere..

Lun humor
Præsentationen af Francis' tre gamle venner er fænomenal i al sin lune humor. Her kan vi kun nyde det lynende spil de fire imellem: Bedst er afgjort Donald Sutherland som kvindebedåreren med kæmpebriller og gebis!

Ærgerligt handlingsskifte
Desværre - og uforståeligt unødvendigt - bliver missionen i rummet et studie i amerikansk patriotisme, når det er så godt som værst. Med Apollo 13 (1995) og Armageddon (1998) som tydelige forbilleder indeholder sidste halvdel af "Space Cowboys" nok katastrofe-klichéer til at fylde et par års behov.

Neglebideri
Mens herrerne sysler i rummet, sidder koner og kærester hjemme hos NASA og bider negle foran storskærme. Kan Eastwood og company redde USA fra undergang? Ligesom i "Armageddon" kommer Guds eget lands skæbne til at afhænge af en enkelt mands opofrelse.. Det er virkelig synd for filmen, at den skønne humor fra begyndelsen ikke får lov at leve videre helt til slutningen.