The Patriot (2000)

"The Patriot", instrueret af tyske Roland Emmerich, er meget omhyggelig med at udtrykke amerikansk patriotisme fra start til slut. Ikke et øjeblik skal man være i tvivl om, at mænd og koner på det store lærred kæmper for den amerikanske ære, hvad enten de er på den ene eller anden side af borgerkrigen.

Enkemand & krigsveteran
Enkemand og krigsveteran Benjamin Martin får vendt op og ned på sin fredfyldte tilværelse, da borgerkrigen mellem Nord og Syd er på sit højeste. Hans ældste søn, Gabriel, må for alt i verden i kamp, også selvom chancen for overlevelse er yderst minimal. En særdeles koldblodig og sadistisk øverstbefalende fra fjendens lejr gør det af med Benjamins yngre søn, mens han sætter ild til Benjamins hus.

Hævnen er sød
Nu er familien Martin på flugt, men i Benjamin er hævngerrigheden vågnet op til dåd, og sammen med sine tilbageværende sønner tager han kampen op for at få hævnet sin søn.

Minutiøst tidsbillede
"The Patriot" er overbevisende flot i sit minutiøse tidsbillede. Varighed og fotografering sætter ikke sit lys under en skæppe - Roland Emmerich kan med rette kalde sin "The Patriot" for en storfilm.

Kampscener på åbne heder
De mange kampscener på åbne heder er imponerende iscenesat, men virker stadig som en discountudgave af Mel Gibsons egen "Braveheart". Bedst blandt skuespillerne er netop Mel Gibson, mens der ikke er meget modspil at hente fra hverken børn eller voksne. Et lille lyspunkt udgør Tom Wilkinson i rollen som generalen, der bliver narret.

Alt syder og bobler
Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at blive følelsesmæssigt engageret af filmen. Dertil bobler og syder den undergravende patriotisme alt for meget i både replikker, musik og fotografering.

Alt for forudsigeligt
En anden utilfredsstillende side ved filmen er, at den er alt for forudsigelig. Der bliver brugt for lang tid på at nå frem til de scener, vi allerede har gættet udfaldet af.