Out of Sight (1998)

    En småklodset bankrøver charmerer sig ind hos en kvindelig og tophemmelig politibetjent.


    UDE AF ØJE, UDE AF SIND

    Instruktør Steven Soderbergh har tydeligvis hentet inspiration fra mange af tidens unge og hotte instruktører, herunder både Quentin Tarantino, Robert Rodriguez og brødrene Coen.

    Trendy krimi
    Men "Out of Sight" er desværre blot en "trendy" krimi, fortalt fikst og kvikt, men sjældent appellerende.
     

    En hjælp og en hæmsko

    Det lykkes for bankrøveren, Jack Foley, at flygte fra fængslet for at fortsætte sin pengeindbringende karriere, men han har ikke taget højde for den snarrådige og forførerisk billedskønne US Marshal, Karen Sisco. Hun skal vise sig at blive både en hjælp og en hæmsko for den "ambitiøse" røver.

    Alternative ambitioner
    Med sine hurtige klip og skrå vinklinger fornemmer man hurtigt, i hvilken retning filmen bevæger sig: Den ønsker at være alternativ. Tja, i billedsproget aner man måske talent for det alternative, hvis man kalder at fryse sammenlagt ti klip fast i et par sekunder for "talent".

    Ikke overbevisende
    Skuespillerne spiller såmænd pænt nok, men de formår aldrig at overbevise fuldt ud. Resultatet af denne mærkelige historie bliver, at den efter tre kvarters tid næsten ikke er til at holde ud at være i stue med.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1998, USA, Krimi, Drama, Romantik, Fængselsfilm, 110 min.

    Dansk titel: Out of Sight
    Instr: Steven Soderbergh Prod: Danny DeVito, Michael Shamberg, Stacey Sher Manus: Scott Frank Baseret på: roman af Elmore Leonard Foto: Elliot Davis Klip: Anne V. Coates Mus: David Holmes
    Priser
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste klipning