Babettes gæstebud (1987)

Gabriel Axel modtog fuldt fortjent en Oscar for bedste udenlandske film ved prisuddelingen i 1987. Med "Babettes gæstebud" viser han os, at en "lille" historie godt kan iscenesættes til en stor film, der især vil blive husket for sin appetitvækkende fortællestil.

En stilfærdig tilværelse
Søstrene Martina og Philippa fører en meget stilfærdig tilværelse helt i deres afdøde fars ånd. Han var præst og leder af en særlig sekt med en ganske lille kreds af tilhængere.

Stor gavmildhed
Da der en aften bankes på døren, og en fransk kvinde beder om husly, svigter søstrenes evige gavmildhed ikke. Babette er på flugt fra Frankrig og er blevet rådet til Danmark af en franskmand, som i tidernes morgen var forelsket i en af søstrene.

Djævelens mad
Tiden går, og Babette falder til i det lille bondesamfund. Hun er søstrenes højre hånd - altid hjælpsom og hjertelig. Men en dag beder hun om noget, som søstrene bestemt ikke er meget for: Babette vil servere en stor, fransk middag for hele menigheden. De trofaste sekttilhængere bliver skrækslagne. Den franske mad er jo djævelens mad..

Gennemgående delikat
Historien er ligeså delikat fortalt som maden og måden, den er anrettet på. Man føler sig hensat til en anden tid, omgivet af blæsten i de gamle, vestjyske huse. Skuespillet er fabelagtigt.