First Knight (1995)

    En ung dronningekandidat kommer i et slemt dilemma, da hun forelsker sig i en rebelsk yndling.


    FARVERIG FILMOPLEVELSE

    Underholdende fra start til slut - det er nøglen til "First Knight"s succes. Den er slet og ret en effektiv tidsrøver, men når man kommer om på den anden side af de 128 minutter, må man erkende, at den heller ikke er så meget mere.

    Kærligheden som drivkraft
    Richard Gere spiller charmetrolden, Lancelot, der forelsker sig hovedkulds i den unge Guinevere. Det er selvfølgelig en ulempe, at Guinevere er forlovet med den loyale royale Arthur, men Lancelot klør alligevel på i håbet om, at Guinevere en dag vil tabe sit hjerte til ham.

    En plads ved det runde bord
    Skæbnen vil, at Lancelot får en plads ved det runde bord hos kongen som højtrangeret ridder, efter at han har dygtiggjort sig for kongen og hans forlovede.

    Alle døre åbnes
    Nu står alle døre åbne, men en krigerisk prins med navnet Malagant gør livet i den skønne by surt for enhver. Samtidig er det et stort problem, at kong Arthur er så flink og rar, at ethvert utroskab synes urimeligt.

    Sympatisk film
    Flot og gennemarbejdet film med sympatisk skuespil og en fin historie. Lige kræs på en grå søndag aften.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1995, USA, Storbritannien, Romantik, Action, Eventyr, Historie, 128 min.

    Dansk titel: First Knight - Ridderne om det runde bord
    Instr: Jerry Zucker Prod: Hunt Lowry, Jerry Zucker Manus: William Nicholson Foto: Adam Greenberg Klip: Walter Murch Mus: Jerry Goldsmith