A Room with a View (1985)
En ung overklassepige skal giftes med en kedelig mand og spiller kostbar, da hun lokkes af en rigtig charmør.
ÆGTE BRITISK ROMANTIK
Man behøver ikke sige meget andet end James Ivory, så ved de fleste, i hvilken retning en filmoplevelse vil bære. Også denne gang dækker instruktørnavnet over et ganske særligt "varemærke": Masser af romantik pakket ind i ulykkelige forviklinger og lag på lag af skræddersyede kostumer fra et enkelt eller to århundreder tilbage i tiden.
En Ivory-klassiker
"A Room with a View" er en af Ivorys klassikere med hele tre Oscars i ryggen. Historien rummer et gennemskueligt arsenal af indestængte lyster; forbudt erotik og fortrængte drifter. På trods af gennemskueligheden markerer filmen sig dog ved at være særdeles vedkommende - mild og imødekommende med glimrende skuespil.
At falde for fristelsen
Den unge Lucy skal giftes med den ikke særligt attraktive Cecil. Dybest set er det en beslutning, hun ikke har det godt med. Hun presses fra den ene side af sin egen stædighed og fra den anden af fristelsen for at begive sig ud på det dybe vand med den jævnaldrende levemand, George.
Spil for galleriet
Hele filmen er ét langt spil for galleriet, hvor Lucy forsøger at holde sig for god til erotisk pjank. Så vil hun hellere leve i cølibat med sin mystiske og usexede kommende mand. Men det er vel kun et spørgsmål om tid, før George kan finde nøglen til Lucy, bløde hende op og få hende på bedre tanker?
Overbevisende film
Flot og overbevisende film. Bedst i de mindre roller er Denholm Elliott som Georges far og Rupert Graves som Lucys charmerende lillebror, Freddy.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1985, Storbritannien, Romantik, Drama, 113 min.
Dansk titel: Værelse med udsigt- Maggie Smith (Charlotte Bartlett)
- Helena Bonham Carter (Lucy Honeychurch)
- Denholm Elliott (Mr. Emerson)
- Julian Sands (George Emerson)
- Simon Callow (Reverend Mr. Beebe)
- Judi Dench (Miss Lavish)
- Daniel Day-Lewis (Cecil Vyse)
- Rupert Graves (Freddy Honeychurch)
- James Wilby (Party Guest)
- Fabia Drake (Miss Catharine Alan)
- Patrick Godfrey (Mr. Eager)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Elliott)
- AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Smith)
- AAN - Bedste instruktør
- AA - Bedste adopterede manuskript
- AAN - Bedste fotografering
- AA - Bedste scenografi
- AA - Bedste kostumedesign
- GG - Bedste birolleskuespillerinde (Smith)
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste instruktør