The Jack Bull (1999)
En hesteavler må tage sagen i egen hånd, da retten ikke vil tage hans sag om uretfærdig behandling.
OVERBEVISENDE TV-WESTERN
John Cusack har fået en rigtig drømmerolle i denne overraskende slagkraftige tv-western. Cusacks egen far har skrevet manuskriptet, og det er den gamle sluppet rigtig godt af sted med.
Gammel nag ruster aldrig
Hesteavleren Myrl Redding er på vej til byen for at sælge sine flotte hingste, men han holdes tilbage af den olme gamle avler, Henry Ballard, der kræver penge for at Myrl kan komme forbi. Gammel nag ruster aldrig. Da Myrl ikke har penge nok, må han efterlade sine flotteste to hingste og sin indianerven som midlertidig bod.
Et forfærdeligt syn
Da Myrl et par uger senere vender hjem, møder der ham et forfærdeligt syn. Hingstene står sårede og mishandlede i svinestien, og indianeren er flygtet hjem efter at være blevet gennempryglet. Myrl beslutter at gå til domstolen med sagen, men det skal ret hurtigt vise sig, at ingen er ret vilde efter at tage hans sag. Det går op for Myrl, at han er nødt til at tage sagen i egen hånd, hvis han nogensinde skal opnå retfærdighed.
Usle metoder
Efter at have mistet sin kone, der blev trampet ihjel under en hestevogn som følge af Ballards mænds fagter, samler Myrl en flok mænd, der er villige til at bekæmpe Henry Ballard og hans usle metoder, men det skal vise sig at blive en sej og bitter kamp, der ikke rigtig fører noget positivt med sig.
Potent & indholdsstærkt
"The Jack Bull" er potent og indholdsstærk underholdning med en rigtig god historie, der bevæger sig et lag dybere end helt almindelig hævngerrighed. Man tiltrækkes af historien og det stærke skuespil, der virkelig imponerer.
Fremragende spil
John Cusack og L.Q. Jones trækker stikkene hjem med fremragende spil, og i fine biroller ses John Goodman, John Savage og Rex Linn. Som Myrls hårdt ramte søn Cage ses en afbalanceret Drake Bell. Pæn musik af Clint Eastwoods hofkomponist Lennie Niehaus.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1999, USA, Western, Drama, Dyr på film, 111 min.
Dansk titel: The Jack Bull (tv)- John Cusack (Myrl Redding)
- L.Q. Jones (Henry Ballard)
- John Goodman (Judge Tolliver)
- John Savage (Slater)
- Rex Linn (Shelby Dykes)
- Jay O. Sanders (Attorney General Metcalfe)
- Duncan Fraser (Edsel Fraser)
- Brent Briscoe (Sheriff Felton)
- Drake Bell (Cage Redding)
- Miranda Otto (Cora Redding)
- John C. McGinley (Woody)
- Rodney A. Grant (Billy)
- Glenn Morshower (Col. Jeffries)
- Ned Bellamy (Kermit Dover)
- Scott Wilson (Governor)
- Tom Heaton (Whitaker)
- Valerie Planche (Housekeeper)
- Kurt Fuller (Conrad)
- Ken Pogue (Judge Wilkins)
- Catherine Sutherland (Woman)
- Campbell Lane (Clay Williams)
- Robert Lewis (Captain)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation