The Specialist (1994)

    En professionel bombespecialist hjælper en trængt, smuk kvinde gennem en regn af macho-mænd med skydevåben.


    BOMBESPÆNDING MED SEXAPPEAL

    En sammenbidt Sylvester Stallone og en sexet Sharon Stone støder hovederne (og muligvis andet) sammen i Luis Llosas klichéovermalede, men særdeles stilfulde actionthriller, "The Specialist".

    Traumatiseret og hævngerrig
    Sharon Stones May Munro oplevede i sin barndom på traumatisk vis sine nærmeste blive slagtet af koldblodige bagmænd. Nu, mange år senere, har hun besluttet, at hævnens time er kommet.

    Ulden branche
    Men det kræver en smart sammenstrikket plan at få skovlen under de hårdhudede våbenfyre. Den professionelle bombespecialist, Sylvester Stallones Ray Quick, kommer May til undsætning - men man skal aldrig stole på sine mod- og medspillere i sådan en branche. Og dog.

    Stilfuldt og professionelt
    "The Specialist" er ikke båret af nogen særligt fremragende historie, men den leverer varen umanerligt stilfuldt og professionelt, så den bliver aldrig et direkte trættende bekendtskab.

    Overkvalificeret musik
    John Barrys musik er særdeles overkvalificeret til sådan en type film, men den sætter ekstra "kulør" på et idéforladt manuskript. James Woods og Eric Roberts gør det pænt som superslimede klichéskurke.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1994, USA, Peru, Action, Krimi, Thriller, 118 min.

    Dansk titel: The Specialist
    Instr: Luis Llosa Prod: Jerry Weintraub Manus: Alexandra Seros Foto: Jeffrey L. Kimball Klip: Jack Hofstra Mus: John Barry