Rushmore (1998)

    En 15-årig student er vildt forelsket i sin lærerinde, men har svært ved at styre sine pubertetsfølelser.


    BANALT

    Jason Schwartzman spiller overbevisende den spøjse hovedrollefigur, Max Fischer. Han er en særdeles aktiv studerende, men aktiviteterne er mest koncentreret om alt muligt andet end selve studiet.

    En fæl skuffelse
    Da Max forelsker sig hovedkulds i sin nye lærerinde, Rosemary, forsøger han sig straks med direkte charme, men lærerinden falder ikke for sin væsentligt yngre elev og skuffer ham dermed fælt.

    Ekskovsmarch
    Max fortsætter dog ufortrødent sin elskovsmarch, men må desværre se sig slået af den halvgamle rigmand, Herman Blume, der er så heldig at charme sig ind hos den yndige lærerinde.

    Sprudlende
    Historien i "Rushmore" er i bund og grund ærkebanal og flytter ingen grænser. Filmen vækkes dog til live af en alternativ og sprudlende fortællestil, der gør komedien til et spøjst bekendtskab. Bill Murray leverer filmens bedste præstation - en rolle med dybde og gnist.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1998, USA, Komedie, Drama, Teenagere, 93 min.

    Dansk titel: Rushmore
    Instr: Wes Anderson Prod: Barry Mendel, Paul Schiff Manus: Wes Anderson, Owen Wilson Foto: Robert D. Yeoman Klip: David Moritz Mus: Mark Mothersbaugh
    Priser
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Murray)