The Hudsucker Proxy (1994)

    En stor virksomhed har brug for en syndebuk i direktørstolen, og ham finder man i Norville Barnes.


    I BRØDRENE COEN-UNIVERSET

    Tim Robbins brillerer i hovedrollen som den noget naive arbejdsmand, Norville Barnes, der pludselig bliver ansat som direktør i det store virksomhedskompleks, "Hudsucker".

    Brug for krise
    Ledelsen har efterlyst en simpel chef, som de kan drive gæk med, for i Hudsucker har man, paradoksalt nok, brug for nedgang og aktiekursfald for at tjene flere penge.

    Uvidende om skumle planer
    Norville Barnes ved intet om ledelsens skumle planer med ham, og han kommer med op til flere geniale forslag til produkter. Da de - mod forventning - bliver store succeser, kommer Hudsucker i en omvendt krisesituation, og det betyder hårde tider for stakkels Norville Barnes.

    Herligt spil
    Tim Robbins får herligt modspil fra solide skuespillere som Paul Newman og Charles Durning, men også lidt mere anonyme skuespillere som Jennifer Jason Leigh, Jim True og Bill Cobbs er ganske gode.

    Unik fortællestil
    Man føres helt uundgåeligt ind i instruktørbrødrene Coens helt særprægede univers, hvor der hersker unikke metoder at fortælle historier på. Det fører til skøn og uforudsigelig underholdning, der falder på et tørt sted mellem oceanerne af pladderballe-Hollywood-produktioner.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024