Goldfinger (1964)

Den tredje Bond-film underholder pragtfuldt fra start til slut og har noget af den gejst og fremdrift, man efterlyste i den foregående film. Fra begyndelsen fornemmer man, at "Goldfinger" har lidt mere at byde på: Bedre action, bedre timing, mere modspil til Bond og en mere slående humor.

Skumle bagtanker
I "Goldfinger" er James Bond oppe imod den meget rige og magtfulde bagmand, Auric Goldfinger, der har særdeles skumle bagtanker om at erobre verden ved brug af altudslettende metoder. Alle andre end ham selv kommer i anden række, og kun en person med Bonds snuhed har en chance for at gøre det af med ham.

Med smag for guld
Auric Goldfinger har smag for guld, men det imponerer ikke Bond. Det er stadig kvinderne, der kommer i første række. Lige på nær verdensfreden tilsidesætter Bond gerne alt mod en tur i kanen med en af mange bedårende (og tilbedende) kvinder. Naturligvis skal han altid vare sig.. Man ved aldrig, om kvinderne har rent mel i posen.

Trådene redes ud
Sean Connery udstråler sædvanlig charme, og både replikkerne og jakkesættet klæder ham godt. Det stive tøj er ingen hindring, når Bond reder trådene ud i alvorlige situationer. Den ene livsfarlige aktion efter den anden klares nemt, ofte ved hjælp af avancerede tekniske midler. Herlig underholdning, ganske simpelthen.