Forrest Gump (1994)

Det er forståeligt, at "Forrest Gump" blev så populær i 1994 og stadig er det i dag, for det er en meget varm og elskelig historie, der ligger bag. Lige dele sorrig og glæde vandrer til hobe i en kombination, der aldrig bliver for meget af det gode.

På en bænk
Tom Hanks vandt en Oscar for sin præstation i titelrollen som den ikke voldsomt begavede, Forrest Gump. Han sidder igennem det meste af filmen på en bænk og venter på en bus.Ventetiden fordriver han med at fortælle sin livshistorie til mere eller mindre interesserede amerikanere, der for en stund sætter sig på bænken.

Dejligt vedkommende
I lange og dejligt vedkommende flashbacks får vi således Forrest Gumps utrolige livshistorie, der starter med skinner på benene og heftig mobning for at gå over i mere heftig mobning i gymnasietiden, hvor Forrest dog har fået skinnerne af og er blevet en habil løber. Forrest har kun en eneste ven, Jenny.

I krig i Vietnam
Efter endt studietid kommer Forrest i militæret og ender i Vietnam, hvor han får sig endnu et par venner, hvoraf den ene dør og den anden får sat benene af. Da Forrest kommer tilbage fra Vietnam har han nok at gøre med at holde det løfte, han gav sin afdøde soldaterven. Forrest vil købe en båd og fange rejer i stor stil.

Løber tre år i træk
Hele tiden plager det dog Forrest, at hans barndomsveninde, Jenny, ikke er til at finde, og han tænker ikke på andet end hende. Derfor giver han sig til at løbe, og det ender med, at  han har løbet over tre år i træk. Dette vækker Jennys opmærksomhed, og de to finder atter sammen. Herefter kommer der lidt ro på Forrests tilværelse, men det er en ro, der hurtigt forpurres af flere voldsomme begivenheder.

Livsbekræftende
Det er en smuk og livsbekræftende historie, der bliver så kraftfuld og mindeværdig på grund af den fængende fortællestil og det fremragende skuespil. Bedst er Tom Hanks, men også Gary Sinise er meget overbevisende.
 

Lidt for meget af det gode

Ind imellem har filmen en tendens til at blive lidt for meget af det gode, i særlig grad hen imod slutningen, hvor der skal ske for meget ekstra, fordi det åbenbart ikke kan være anderledes! Mindeværdigt og bevægende, en ganske anderledes filmoplevelse.