Besættelse (1944)

Bodil Ipsen var enestående i dansk film og teater. Ikke mindst havde hun med sine 10 film som instruktør modet og den kunstneriske ballast til at kaste sig ud i projekter, der ikke lignede meget andet i samtiden.

En besættelsesfilm
"Besættelse" havde premiere i krigsåret 1944, men har ikke direkte noget med besættelsesmagten at gøre. Hvis den har, er det så underliggende, at en konklusion i dén retning er vagt funderet.

En vanæret mand
I varetægtsarresten i en jysk provinsby sidder Johannes Meyers grosserer Jens Steen som arrestant og fortæller sin sagfører om de begivenheder, der har medført, at han, den eneste forretningsmand, en af sin bys honoratiores og medlem af byrådet, nu er en i den offentlige mening vanæret mand.

En skæbnesvanger køretur
En smuk efterårsdag kører han mod sit sommerhus og samler Berthe Qvistgaards 20-årige Else Petersen op, der fortæller, at hun gerne vil med videre. Bestemmelsesstedet er ikke så vigtigt, men den erotiske udstråling er ikke til at tage fejl af, og det skal vise sig at blive skæbnesvangert for Steen.

Harmløst og utroværdigt
Set med nutidens briller er den farlige flirt mellem 60-årige Meyers gifte grosserer (der skal forestille at være 55 i filmen) og 34-årige Berthe Qvistgaard (som nævnt blot en snes år gammel i filmen) meget harmløs, og tilmed utroværdig.

Omdiskuteret og kontroversielt
Men i samtiden var både Hans Severinsens romanforlæg og filmatiseringen omdiskuterede og kontroversielle indspark, der bestemt ikke huede de mere forstokkede bedsteborgere.

Skyld, skam og erotik
Skylden, skammen og den erotiske energi står i en række scener stærkt. Når den godtroende Jens Steen fletter fingre med Else ved kysten i solnedgangens forjættende belysning, træder hans moralske skisma i baggrunden for de små bølgers erotiske kærtegnelse af aftensandet.

Hypnotiserende blik
Berthe Qvistgaard spiller meget på et hypnotiserende blik, som den aldrende grosserer – ligesom talrige mænd før ham – overhovedet ikke kan stå for. Selvom det forekommer tydeligt, at hendes interesse ligger i det overfladiske, kyniske og beregnende, ligger gamle Steen snart i skørterne på hende.

Flot indfanget
Flot indfanget af den uhyre produktive fotograf, Valdemar Christensen, der, som en slags cadeau i filmens begyndelse, krediteres som med-instruktør. Christensen fotograferede kun to film mere, før karrieren måtte indstilles efter krigen – han var nemlig nazist.

Afdæmpet præstation
Bedst lykkes spillet for Johannes Meyer, der i en afdæmpet og afbalanceret præstation bringer splittelsen og frustrationen op til overfladen, samtidig med at den erotiske fascination er en bærende udstråling.

Det store offer
Poul Reichhardt har en meget lille rolle som købmandssønnen, der kommer i klemme i Elses udspekulerede spil, og som bliver det store offer og centrum for filmens (noget påtagede) kriminaltwist.

Mørk tyngde
Erik Fiehns musik står tilpas i baggrunden, men er samtidig meget ukarakteristisk – dog i en let instrumentation, der passer udmærket til filmens i øvrigt mørke tyngde.

Pressen skrev:
Datidens anmeldere skrev: "Glimrende Spil, svag Teknik i Bodil Ipsens nye Film efter Hans Severinsens omdiskuterede Roman", "Fremragende Spil af Berthe Quistgaard i ypperligt iscenesat Bodil Ipsen-Film", "Velindspillet af Bodil Ipsen og de Optrædende – men dramatisk virkningsløs" og "Tam Besættelse – Hans Severinsens og Bodil Ipsens Realisme skuffede."