Find Me Guilty (2006)

Dette komisk funderede drama har ikke så lidt til fælles med mesterinstruktør Sidney Lumets egen debutfilm 12 Angry Men (1957). "Find Me Guilty" er også centreret om en langstrakt retssag og er Lumets næstsidste film. Der er 50 år og en hel del uforglemmelige filmoplevelser imellem de to dramaer.

Uortodoks hovedrolle
"Find Me Guilty" er allerede uortodoks i sit valg af hovedrolleskuespiller. At caste Vin Diesel som mafiamanden Jackie DiNorscio er vovet og frisk, og det kommer der om ikke andet end uventet energi ud af. DiNorscio er sammen med en lang række af sine mafiøse venner anklaget for en endnu længere række kriminelle handlinger, og anklageren er fuld af selvtillid ved begyndelsen af den historisk langstrakte retssag.

Dynamisk fortælling
For det er en meget lang række anklagepunkter, der skal nås til bunds i, og filmen kredser om de sande begivenheder på en meget dynamisk måde – til trods for, at stort set hele handlingen udspiller sig i en retssal. Dét faktum alene kan sikkert få mange til at tænke "lad mig komme væk." Men skinnet bedrager, for Sidney Lumet er en sand mester som trådtrækker i et marionetteater af højspændt nærvær. Den helt store bedrift ligger netop i at gøre en umiddelbart ensidig affære så farvestrålende og mindeværdig.

Kælet for detaljen
Effekten opnås ved at kæle for detaljen og de enkelte skuespillere. "Find Me Guilty" er kræs for en skuespiller, der får meget at arbejde med i den fortættede historie og atmosfære. Det udnyttes bedst af birolleskuespillerne. Her er Alex Rocco uforglemmelig som den sammenbidte mafiaboss Nick Calabrese. Ron Silver får en elegant afrundet person ud af sin dommer Finestein, og Peter Dinklage trives som en fisk i vandet som advokaten Ben Klandis.

Retssagens stand up-komiker
Vin Diesel lykkes ikke til fulde i hovedrollen, men arbejder sig nogenlunde varm. Det er jo alt andet lige hans karakter, filmen særligt drejer sig om. Især fordi DiNorscio vælger at forsvare sig selv og hurtigt bliver retssagens stand up-komiker med sine mange festlige indspark – til stor frustration for dommer og anklager.

Forfriskende rolle
Det er forfriskende at se Diesel i en langt mere seriøs rolle, end vi er vant til, men måske rækker talentet alligevel ikke så meget ud over de ordknappe actionfilm. Musik er her ikke svært meget af. Her kender Lumet sin besøgelsestid, og det ville heller ikke klæde atmosfæren i retssagen, hvis den var for fuldt symfoniorkester. Dramaet og de komiske islæt opstår ud af den oprigtige energi mellem de meget forskellige mafia- og retsmennesker og den tålmodigt lyttende jury.