Pusher (1996)
En pusher i København kommer alvorligt i knibe, da han skylder over 200.000 kroner væk til en bagmand.
DANSK ACTIONTHRILLER
Sammenhængende film:
Pusher (1996)
Pusher II (2004)
Pusher III - I’m the Angel of Death (2005)
Flot og stemningsfuldt dansk bud på en regulær pusher-thriller. Et utal af amerikanske "sidestykker" kan godt gå hjem og lægge sig, for de er det rene vand ved siden af Nicolas Winding Refns film.
Det farlige liv
Kim Bodnias Frank lever det farlige liv i København: Han tjener sine penge ved at handle med hårde stoffer, og det er selvsagt ikke uden risiko. Så længe det bare går derudad, og eneste hindring er et par hårdnakkede politibetjente, så er der dog ingen problemer for Frank.
Livstruende hverdag
Det bliver meget værre og helt anderledes livstruende, da han begynder at skylde den største bagmand af dem alle penge. Og vel at mærke ikke småpenge. Nu begynder et uhyggeligt og kompromisløst kapløb med tiden for at skaffe pengene.
Grumsede københavnerbilleder
Skuespillet er en af filmens absolutte forcer. Kim Bodnia er virkelig i sit es. Men også de rystede, håndholdte og ofte grumsede københavnerbilleder er med til at give filmen en for dansk standard sjældent set autenticitet.
Herligt opslugende
Man lever sig virkelig helt ind i filmens rå barskhed, og det er en herligt opslugende oplevelse, som man godt kunne tænke sig at opnå oftere. Filmens svaghed er, at den i lidt for høj grad er inspireret af stilen fra Hollywood, men dens styrke er, på den anden side, at den er dansk.
Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1996, Danmark, Action, Krimi, Drama, 110 min.
Dansk titel: Pusher- Kim Bodnia (Frank)
- Zlatko Buric (Milo)
- Laura Drasbæk (Vic)
- Slavko Labovic (Radovan)
- Mads Mikkelsen (Tonny)
- Peter Andersson (Hasse)
- Thomas Bo Larsen (Junkie)
- Lars Bom (Politibetjent)
- Gordon Kennedy (Anders)
- Gyda Hansen (Mor)
- Jesper Lohmann (Mikkel)
- Vanja Bojicic (Branko)
- Levino Jensen (Mike)
- Michael Hasselflug (Uroer)
- Nicolas Winding Refn (Brian)
- Karsten Schrøder (Karsten)
- Lisa Lach-Nielsen (Betina)
- Liv Corfixen (Receptionist (stemme))
- John Kalmar (Bodybuilder)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BD - Bedste birolleskuespiller (Buric)