Alien Nation (1988)

    En gruppe rumvæsner lander i USA og får "asyl", men det er ikke alle, der er lige venligtsindede.


    HALVTYND SCIFI-ACTION

    Et par solide skuespillerpræstation fra især James Caan og hans partner Mandy Patinkin gør dette halvtynde science fiction-eventyr værd at give et kig.

    Ligger på vippen
    Det er en film, der ligger og vipper på grænsen mellem det seriøse og "tegneserie-platte", hvor det seriøse dog skinner kraftigst igennem. Stadig skal man dog have en veludviklet fantasi for at æde filmen helt.

    Rumvæsner i ørknen
    En hel rumvæsenstamme, kaldet "Newcomers", lander i en amerikansk ørken og bliver behandlet af staten, som om de var vietnamesiske bådarbejdere. De får opholdstilladelse, og integrationen påbegyndes. Mange af rumdyrene er venligtsindede og gode borgere, andre er lige stik modsat, så det er klart, at konflikterne nemt opstår. Masser af larm og vold opstår som følge heraf.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1988, USA, Science Fiction, Fantasi, 94 min.

    Dansk titel: De mystiske fremmede
    Instr: Graham Baker Prod: Gale Anne Hurd, Richard Kobritz Manus: Rockne S. O'Bannon Foto: Adam Greenberg Klip: Kent Beyda, Don Brochu Mus: Curt Sobel