Hjemme hos William (1971)

    En fraskilt arkitekt møder en ung kvinde, men tilværelsen vil ikke hænge sammen, og arkitekten er ved at eksplodere.


    TREKANTSDRAMA

    Panduro-dramatik er altid solid og vedkommende dramatik, således også tv-spillet, "Hjemme hos William". Her stifter vi bekendtskab med den rolige og pertentlige arkitekt, William, som netop er blevet skilt og har indledt et forhold til den noget yngre Vivian.

    Praktisk & fornuftig
    Men den praktiske og fornuftige arkitekt passer ikke rigtigt ind hos den rødstrømpede og livlige Vivian, der ikke ser noget problem i at have vennen og kæresten, Hubert, med inde i billedet - og altså også med inde i Williams lejlighed.

    Problemerne hober sig op
    Problemerne hober sig op og stiger William til hovedet, og han er nu tæt på at gøre noget ganske voldsomt.

    Intensiteten udebliver
    "Hjemme hos William" er kortere end de fleste af Panduros tv-spil. Men der er alligevel ikke den samme intensitet og ægthed som i fx Bertram og Lisa (tv) (1975). Henning Moritzen spiller ganske vist forbilledligt, men hans modspillere er lidt vage.

    Trekantsdrama i loop
    Man bliver en smule irriteret på historien, der repeterer sit trekantstema lige lovligt meget. Til gengæld er der andre del af historien, der rummer fuld intensitet og rammer det hverdagslige drama lige på kornet.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1971, Danmark/TV, Drama, Romantik, 66 min.

    Dansk titel: Hjemme hos William (tv)
    Instr: Palle Kjærulff-Schmidt Prod: Bent Olsen Manus: Leif Panduro Foto: Finn Albrechtslund, Eyvind Fledelius, Mogens Larsen, Bent Olsen Klip: Oplysning Mangler Mus: Oplysning Mangler