The Flintstones (1994)

    I en fortidsby, hvor alt regnes i sten, fjoller indbyggerne rundt med dagligdags problemer.


    FESTLIGT ISCENESAT KOMEDIE

    Næppe før har man set magen til "stenalderkomedie", den succesrige animationsfilm, "The Flintstones", er blevet til spillefilm! Og ganske overbevisende, rent faktisk.

    Stor og mægtig
    John Goodman udfylder hovedrollen perfekt. Stor og mægtig, snotnaiv og på bunden ganske hjertelig. Da han ved et tilfælde bliver forfremmet til underdirektør på den lokale fabrik, er han slet ikke klar over, at ledelsen bare udnytter ham, så de kan fyre alle de ansatte og få det til at se ud som om, det er Fred Flintstones gerning. Men da først det går op for Fred, så får piben en helt anden lyd.

    Pudsige indfald
    Filmen rummer en nærved endeløs strøm af opfindsomme og pudsige indfald. Flintsones diktafon er en levende fugl med navnet "Dictabird". Man skal passe på, hvad man siger til sådan en fugl, for den har også følelser. Rigtig god morskabsunderholdning.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024