Cocktail (1988)

Givetvis mest en kultfilm på grund af sit kitsch- og bundniveau vrider "Cocktail" sig gennem oceaner af klichéer, flødebollede standardscener med vaklende skuespil og masser af fortænkt ungdsomsenergi.

Alle ser op til Brian
Tom Cruises Brian Flanagan er kernen i hele filmens univers. Han er dén, alle de unge – og ældre – kvinder ser op til og vil have med hjem på silkelagnerne. Han er dén, alle de unge fyre ser op til, fordi han er ekspert i at jonglere med glas og sprut bag bardisken. Men dybest set er Brian bare en helt almindelig ung mand, der er ved at finde et ståsted i livet, og vejen dertil er bumpet.

Brændende kvindehjerter
Drømmen er et indbringende job på Wall Street, men det er en helt anden branche, han fanges ind af, da han møder bartenderen Doug Coughlin. Doug er nemlig fresh og alle tiders alkoholjonglerende forbillede, og Brian er hurtigt billigt solgt til en tjans bag bardisken, ikke mindst fordi, der automatisk følger brændende og villige kvindehjerter (og -underliv) med i feststemningens kølvand.

Over stok og sten
Nu går det så over stok og sten for Brian. Han har succes og har fundet meningen med livet. Men snart banker virkeligheden på, og selv kærligheden er ikke helt så enkel, som blikkene over bardisken ellers dikterer.

Ufrivilligt urkomisk
Roger Donaldsons iscenesættelse er ikke decideret ubehjælpsom, men omvendt er det svært at finde ret meget knæfaldende at sige om hverken stil, skuespil eller generel afvikling. "Cocktail" er bedst beskrevet som et ufrivilligt urkomisk billede på selvsmageri uden nogen form for personlighed.

Blæst op til sprængepunktet
Tom Cruise puster sig helt op til sprængepunktet i den nærved nuttede hovedrolle. Han løber med al opmærksomheden, men rollen og spillet holder slet ikke til presset – særligt ikke i de mere alvorlige stunder, der indløber mod filmens slutning.

Rigeligt med musik
Der er rigeligt med filmmusik til at sætte den rette 80’er-stemning. Hvis ikke det drøner ud af alle kanaler med tidstypisk pop og rock, sørger J. Peter Robinsons (u)originale toner for, at tilskueren i hvert fald ikke på noget som helst tidspunkt er i tvivl om, hvad der skal føles.