Sju svarta be-hå (1954)
En dansker i Sverige bliver løsladt fra fængslet og går på jagt efter en diamant, som han har ladet sig fortælle er gemt i en sort bh.
DIRCH PASSER-KUNSTER PÅ SVENSK
Dirch Passer var ikke bare populær herhjemme. Svenskerne var også så vilde med ham, at de lånte ham over sundet til flere hjemlige produktioner, heriblandt Gösta Bernhards lystspil "Sju svarta be-hå".
Diamant i bh
Her spiller Dirch den fængslede Jens Nielsen, der af sin medindsatte får nys om en diamant, der efter sigende skal være syet ind i en sort bh! Da Dirch bliver løsladt, går han meget ihærdigt til værks – det er jo en opgave, der kan friste enhver bh'oman.
Storstilet bh-jagt
Dét parti sorte bh'er, som den lokale skrædder har syet, er uheldigvis blevet solgt til syv forskellige kvinder, så nu må Dirch på jagt og bruge sin opfindsomhed til at få lokket bh'erne af kvinderne, så han kan undersøge dem for diamanter (!).
Utrætteligt gå-på-mod
Fjoget og forudsigelig fra idé til skuespil, men "Sju svarta be-hå" har alligevel en lille smule charme, ikke mindst takket være Dirch Passers utrættelige gåpåmod – og så endda på "svensk".
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1954, Sverige, Komedie, Romantik, Farce, 85 min.
Dansk titel: Dirch, dyd & diamanter- Dirch Passer (Jens Nielsen)
- Annalisa Ericson (Gertrud Hall)
- Åke Grönberg (Sture Kaxe)
- Hjördis Petterson (Sofia Pang)
- Stig Järrel (Kaptajn Jacob Grönkvist)
- Katie Rolfsen (Tina Andersson)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation