Besat (1999)

    En dansk læge tager til Rumænien i forsøget på at forklare en dødbringende virus, der er blevet opdaget i Danmark.


    HOLLYWOOD-DANSK ACTION

    Ole Lemmeke og hans kvindelige modspiller, Kirsti Eline Torhaug, drøner rundt – ombejlet af hidsige kamerature, blinkende lys og bombastiske lydeffekter i denne filmisk faretruende kamp på liv og død.

    Tempofyldt
    Anders Rønnow-Klarlunds danske thriller "Besat" er tempofyldt og basalt set ganske spændende, men behøver den være overskruet og larmende? Pointen var helt sikkert blevet fanget, også selvom stilen havde været langt mere nede på jorden. Der er kort og godt fyret op under alle kedler fra start til slut i en film, der tager til og tager til i en endeløs spænding på liv og død.

    Velkendt forudsigeligt
    Plottet er genrevelkendt og -forudsigeligt: En mystisk, dødbringende virus er dukket op i Danmark, og en ambitiøs og ansvarsfuld læge rejser til Rumænien for at tage en rygmarvsprøve fra et lig, før det bliver brændt.

    Nervepirrende kamp
    Men i Rumænien, ligesom i Danmark, bliver han ikke ligefrem mødt med åbne arme, så lægen er nødt til at tage sagen i egen hånd, og det bliver ganske nervepirrende. Enkelte scener rummer solid, gåsehudsfrembringende action, godt hjulpet på vej af Ole Lemmekes flotte hovedrollepræstation.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1999, Danmark, Science Fiction, Action, Krimi, Gyser, 97 min.

    Dansk titel: Besat
    Instr: Anders Rønnow-Klarlund Prod: Christel Jacobsen, Thomas Mai, Egil Ødegård Manus: Anders Rønnow-Klarlund, Ola Saltin Foto: Eigil Bryld Klip: Steen Schapiro, Camilla Skousen Mus: Martin Rønnow-Klarlund
    Priser
    • RB-N - Bedste klipning
    • RB-N - Bedste special effects
    • RB-N - Bedste lys