Wild at Heart (1990)

David Lynch beviser endnu engang, at han er en instruktør ud over det sædvanlige. "Wild at Heart" hører til blandt hans bedste film – en absurd, fængslende og stærkt symbolladet rejse ud i filmkunstens mest stemningsfulde galakse.

En begivenhedsrig rejse
Da Nicolas Cages Sailor Ripley bliver prøveløsladt fra Pee Dee-fængslet, hvor han afsoner en dom for mord, venter hans kæreste, Laura Derns Lula Fortune, ved udgangen. De to drøner sammen gennem sydstaterne – en begivenheds- og elskovsrig rejse: Gennem blod, sved og tårer.

En heks til mor
Lulas mor sidder tilbage i hjembyen og er frygtelig jaloux, hun er en heks i ordets værste betydning: Tænker kun på sig selv og sine egen tilfredsstillelse.

En lejemorder på sagen
For at skaffe Lula og Sailor tilbage sender hun sin gamle ven af sted som agent, men det mislykkes, og den eneste udvej synes at være, at sætte en lejemorder på sagen.

De nære ting
Hverken Sailor eller Lula har den mindste anelse om al virakken. De har nok at gøre med at få de nære ting til at falde på plads og undvige de lokale trusler, som hele tiden banker på.

Stærke kompositioner
Lynchs billeder er stærkt og tankevækkende komponeret. Ingen indstillinger er tilfældige. Det er bare ren nydelse for filmæstetikeren. Samtidig er Lynch en mesterlig personinstruktør, og det mærkes over hele linjen. Flere skuespillere har hverken før eller siden leveret lignende kraftfulde præstationer.

Absurd historie
Hvad, der gør Lynchs bedste film så særligt fantastiske, er de absurde og gennemtænkte historier, der kræver en helt anderledes hjerneaktivitet af sine tilskuere.

Langt fra mainstream
Vi er næsten så langt fra mainstream-underholdningen, som vi kan komme – men som det er kendetegnende for Lynchs fortælleteknik, så bliver det alternative aldrig så ubærligt og uforståeligt, at der ikke kan hænges på.