Billy Elliot (2000)

Dejligt vedkommende britisk drama, der reelt fortryller fra første scene: "Billy Elliot" giver et uhøjtideligt indblik i en stor drengs kamp for at få lov til at gøre lige det, han har lyst til.

Fra boksning til ballet
Da den 11-årige Billy bokser i en gymnastiksal, får han øje på en gruppe balletdansende piger, der som nødløsning har fået et hjørne af salen til at øve sig i. Billy bliver straks optaget af dansen og blander sig i al hemmelighed mellem de hvidklædte piger.

En talentfuld elev
Danseinstruktøren Mrs. Wilkinson ser hurtigt Billys evner og nyder endelig at have en talentfuld (drenge-)elev i sin nærhed. Men det ville selvsagt være en (kønsrolle)katastrofe, hvis Billys far og storebroren fik nys om danseriet.

Nedtryktheden dominerer
Billys mandlige familieoverhoveder er begge dybt frustrerede. Der er minestrejke i hele byen, og arbejdsløshedens nedtrykthed dominerer. Moren er død, til gengæld bor bedstemoren i huset med familien Elliot.

Fordomme brydes
Billy er dog ganske fast besluttet på, at han vil danse ballet, så en rynket næse fra far eller storebror kan ikke få ham ud af kurs. Snart indser faren måske, at Billys egne behov måske burde veje tungere end egne fordomme...
 

Oprigtigt portræt
Filmen rummer et meget oprigtigt portræt af en lille familie i store frustrationer. Her er Billy et lyspunkt med sin sprudlende, uskyldige livsglæde. Da balletten bryder isen, undgår filmen elegant at dumpe i sentimentalitetens fælde.

Malplaceret slutning
Desværre ødelægger en fuldstændigt malplaceret slutning billedet for en stund. En slutning, der hører hjemme i en helt anden og betydeligt mere forskruet film. Ellers bemærkes en fantastisk præstation af 13-årige Jamie Bell. Han stjæler hele billedet og er en uimodståelig charmør. Faren spilles flot og kontrolleret af Gary Lewis.