Tea with Mussolini (1999)

Et ganske overflødigt drama om krigens genvordigheder i Italien, oplevet fra en gruppe overklasse-briters synsvinkel. Filmen er plat, vammel og overgearet og med store britiske skuespillere i dårlig iscenesættelse. Med andre ord en tynd kop te med Mussolini.

Sikker på særbehandling
Efter at have drukket te med Mussolini i kraft af at have haft en indflydelsesrig mand, føler Maggie Smiths Lady Hester Random sig sikker på særbehandling midt under 2. verdenskrig. Joan Plowrights aldrende Mary har kærligt taget sig af den "uægte" dreng Luca, der nu er blevet stor og skal læres op i livets (og krigens) facetter.

Bramfri manerer
Chers rige amerikaner Elsa gør sin entre og forarger de snobbede kvinder med sine bramfri manerer. Men hun skal alligevel vise sig at blive en stor hjælp, da Mussolini alligevel ikke giver briterne særbehandling midt i krigens drama.

Ikke meget at komme efter
Der er virkelig ikke meget at komme efter i Franco Zeffirellis film, og den er en oplevelse langt under hans vanlige standard. Næsten alle roller er besat med flødebolle-smil eller overgearede grimasser i en iscenesættelse, der aldrig gør op med sig selv, om den vil alvor eller komedie. Mange scener er håbløst forudsigelige, og krigen synes degraderet til endnu en vag birolle.