Don't Say a Word (2001)

Igen igen igen – Michael Douglas som handlekraftig hovedperson i en standard-thriller fra Hollywood. Der er ikke dén scene i filmen, der kan overraske bare den mindste smule.

Kliché-gennemhullet
Historien er gennemhullet af genreklichéer, skuespillet kører så meget på rutinen, at det er gabende kedsommeligt. Tilbage er kun teknikken, og selvom filmen er både dygtigt og flot skruet sammen, så er det langt fra nok.

En kostbar diamant
Douglas spiller psykiateren Nathan Conrad, hvis lille datter en dag bliver kidnappet af en slem forbryder. Kidnapperen blev ti år tidligere snydt for en meget kostbar diamant, og i dag findes adgangskoden til diamantens tilholdssted hos en psykiatrisk patient, den tilsyneladende multiplagede Elisabeth Maddox-Burrows.

Ikke noget valg

Nathan har ikke noget valg. Mens konen ligger i dobbeltsengen med benet i gips og syv-otte kameralinser stirrende på sig, må Nathan forsøge at komme tættere på patienten, så tilholdsstedet kan røbes.

Kriminelt rutinepræget
"Don't Say a Word" er virkelig gennemført gennemskuelig, triviel og grænsende til det kriminelt rutineprægede. Michael Douglas kender denne rolletype så godt, at enhver grimasse sidder på rygraden. En fatalt skuffende film.