Don't Say a Word (2001)

    En psykiaters datter bliver kidnappet, og han presses til at skaffe en vigtig kode fra en psykiatrisk patient.


    MEGET RINGE

    Igen igen igen – Michael Douglas som handlekraftig hovedperson i en standard-thriller fra Hollywood. Der er ikke dén scene i filmen, der kan overraske bare den mindste smule.

    Kliché-gennemhullet
    Historien er gennemhullet af genreklichéer, skuespillet kører meget på rutinen, at det er gabende kedsommeligt. Tilbage er kun teknikken, og selvom filmen er både dygtigt og flot skruet sammen, så er det langt fra nok.

    En kostbar diamant
    Douglas spiller psykiateren Nathan Conrad, hvis lille datter en dag bliver kidnappet af en slem forbryder. Kidnapperen blev ti år tidligere snydt for en meget kostbar diamant, og i dag findes adgangskoden til diamantens tilholdssted hos en psykiatrisk patient, den tilsyneladende multiplagede Elisabeth Maddox-Burrows.

     

    Ikke noget valg

    Nathan har ikke noget valg. Mens konen ligger i dobbeltsengen med benet i gips og syv-otte kameralinser stirrende på sig, må Nathan forsøge at komme tættere på patienten, så tilholdsstedet kan røbes.

    Kriminelt rutinepræget
    "Don't Say a Word" er virkelig gennemført gennemskuelig, triviel og grænsende til det kriminelt rutineprægede. Michael Douglas kender denne rolletype godt, at enhver grimasse sidder på rygraden. En fatalt skuffende film.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2001, USA, Thriller, Mystik, Børn på film, 108 min.

    Dansk titel: Ikke et ord
    Instr: Gary Fleder Prod: Anne Kopelson, Arnold Kopelson, Arnon Milchan Manus: Anthony Peckham, Patrick Smith Kelly Foto: Amir M. Mokri Klip: Armen Minasian, William Steinkamp Mus: Mark Isham