At klappe med een hånd (2001)

    En rigmand hyrer en bedemand som chauffør, da han får at vide, at han har en datter, der kan arve hans formue.


    VENNER I FORBIFARTEN

    Herlig historie om sære eksistenser, der bliver venner i forbifarten. Jens Okking og Peter Gantzler står indiskutabelt for filmens største underholdningsværdi med deres skønne dialoger og uforglemmelige samspil.


    En ukendt datter
    Jens Okking er millionæren Svensson, der har planer om at dele sin formue med sin elskerinde. Men så fortæller en gammel flamme ham, at de faktisk har en datter sammen, som altså skal arve Svensson, når den tid kommer.

     

    Hyrer en bedemand

    Svensson er ikke meget for tanken om at have en datter, men han beslutter sig alligevel for at opsøge kvinden for at finde ud af, hvad hun er for en. Da han ikke længere har en privatchauffør, hyrer han en bedemand, og de kører sammen gennem riget for at finde den mulige datter.

    Komediespil af høj kaliber
    Da først hun er fundet, begynder et komediespil at høj kaliber. For der er jo ikke nogen, der ved, om hun rent faktisk er Svenssons datter. Men det skal her vise sig, at selv en kikset bedemand kan være kærlighedsmateriale for en måske-datter.

     

    En pludselig drejning

    På et tidspunkt hen imod slutningen tager filmen en pludselig og meget ærgerlig drejning. Meget synes tabt på gulvet, filmen styrtdykker fra at have været skøn og hyggelig til at blive nærmest latterlig.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2001, Danmark, Komedie, Drama, Biler på film, Road Movie, 84 min.

    Dansk titel: At klappe med en hånd
    Instr: Gert Fredholm Prod: Mikael Olsen Manus: Gert Duve Skovlund, Gert Fredholm, Mikael Olsen Foto: Lars Skree Klip: Molly Marlene Stensgaard Mus: Ole Arnfred, Jon Bruland
    Priser
    • BD - Bedste skuespiller (Okking)
    • BD - Bedste birolleskuespillerinde (Juhász)
    • BD-N - Bedste film
    • RB-N - Bedste film