Pearl Harbor (2001)

    To unge venner fanges midt i angrebet på Pearl Harbor i 1941, forelsket i den samme kvinde.


    MASTODONTISK KRIGSFILM

    Film om angrebet på Pearl Harbor:

    They Were Expendable (1945)

    From Here to Eternity (1953)

    Tora! Tora! Tora! (1970)

    The Final Countdown (1980)

    December (1991)

    Pearl Harbor (2001)

     

    Overraskende veldrejet storfilm, der indiskutabelt rummer flere rørstrømsk-vamle scener, end gennemsnitstilskueren kan klare på tre timer, men som alligevel formår at holde dampen oppe med storslåede scenerier og en heftig historisk stemning.

    Historisk angreb
    "Pearl Harbor" skildrer i sagens natur det krigsforandrende japanske overraskelsesangreb i Hawaii i 1941, som blev den egentlige årsag til, at USA trådte ind i 2. verdenskrig.

    Kærlighedsdrama
    Men der ligger meget mere i den svulstige historie – både før og efter angrebet. Som den primære trækkraft finder vi nemlig kærlighedstemaet, der overskygger alt andet i filmen.

    I kamp mod nazisterne
    Den unge pilot, Ben Afflecks Rafe, skal en tur til Europa for at kæmpe mod nazisterne. Hjemme i USA venter hans kæreste, Kate Beckinsales Evelyn, men forgæves. Rate er styrtet i havet med sit fly.

     

    En tragisk besked

    Med denne tragiske besked i bagagen forsøger Evelyn at starte en ny tilværelse, og hun finder sikker trøst hos Rates bedste ven, Josh Hartnetts Danny. Skæbnen vil imidlertid, at Rate alligevel ikke er død, og da han vender hjem, venter der ham den ubehagelige besked, at kæresten er faldet for vennen.

    Barnlige overreaktioner
    Det giver anledning til talrige kriser og barnlige overreaktioner, men så er det, at angrebet på Pearl Harbor kommer, og dét vender op og ned på alt. I hvert fald for en stund...

    Overvældende billeder
    Skuespillet er pænt, men alligevel glat og unuanceret. Det er i de overvældende billeder, at vi finder filmens virkelige kvaliteter. Alene i denne indpakning er filmen en veltimet storfilm med stort S. Helt efter mainstreambogen overdynget med oceaner af Hans Zimmers (ekstraordinært tordnende) musik.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2001, USA, Krig, Action, Historie, Fly på film, Krigsdrama, Drama, Romantik, 176 min.

    Dansk titel: Pearl Harbor
    Instr: Michael Bay Prod: Michael Bay, Jerry Bruckheimer Manus: Randall Wallace Foto: John Schwartzman Klip: Roger Barton, Mark Goldblatt, Chris Lebenzon, Steven Rosenblum Mus: Hans Zimmer
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste visuelle effekter
    • AAN - Bedste sang ("There You'll Be")
    • AAN - Bedste lyd
    • AAN - Bedste lydeffektsklipning
    • GG-N - Bedste musik
    • GG-N - Bedste sang ("There You'll Be")