Dance with a Stranger (1985)

Et skoleeksempel på en britisk "tragedie-film", der er så sortseende og nedtrykt, at det næsten driver ned ad lærredet. Instruktør Mike Newell og hans stab af dygtige skuespillere kan næsten ikke stå på jorden for bare ulykke og kærestesorger, og det smitter virkelig af på filmoplevelsen.

Afbleget bartender
Miranda Richardsons hårdt sminkede og afblegede kvindelige bartender, Ruth Ellis, er et foretrukkent emne for mange mænd. Hun bor alene med sin lille søn og henter økonomisk støtte hos Ian Holms stærkt forelskede Desmond Cussen.

Safterne koger over
Men den rigtige safterne-koger-over-kærlighed finder hun i Rupert Everetts unge David Blakeley, en passioneret racerkører, der er så jaloux, så omskiftelig, så sortseende, så bekymret og så voldelig-når-under-pres, at han udgør en reel fare for Ruth (og sig selv).

Tragedien lurer
Tragedien lurer således fra start til slut – det er reelt en film helt uden smil. Skuespillerne lever sig egentlig ind i den sorte atmosfære med nogenlunde overbevisende styrke. Men uanset, hvor meget magt, kærlighed og forelskelse kan have over mennesket, så er budskabet i "Dance With a Stranger" simpelt hen for meget.

Konsekvent depressionsstemning
Den barske slutning sætter en tyk streg under hele filmens konsekvente depressionsstemning og efterlader tilskueren hovedrystende og, tja, så godt som ligeglad.