Dune (1984)

    10.000 år fremme i tiden kæmper de gode mod de onde på planeten Dune.


    DAVID LYNCHS TIDLIGE FORSØG

    Filmatiseringer af "Dune":

    Dune (1984)

    Dune (2021)

     

    For de fleste sande David Lynch-fans fremstår "Dune" nok som et hæderligt bidrag til science fiction-genren, men samtidig kan man ikke benægte, at filmen er både kikset og ufrivilligt komisk, bl.a. på grund af sine papmache-prægede effekter.

    Truende dramatisk verden
    Planeten Dune er en storslået, men truende og dramatisk verden. Kæmpemæssige uhyrer spiser mennesker, som var de insekter. Sandstorme forvandler kød til støv på sekunder. Men planeten har noget, der lokker turisterne til: Et vanedannende krydderi, der er nøglen til evig ungdom.

    Det gode mod det onde
    Det gode er oppe mod det onde i klassisk hårdt optrukne linjer. På de godes side står bl.a. David Lynchs evige førstevalg, Kyle MacLachlan, og han kommer på en næsten uoverkommelig opgave på den stormomsuste planet.

    Stereotypt fremtidsunivers
    Filmen starter ganske fascinerende, men Lynchs fremtidsunivers bliver hurtigt stereotypt. De mildest talt sære eksistenser er sjove til en vis grænse, så bliver også de lidt for meget af det gode.

    En del af filmens sjæl
    Man kan vælge at elske filmen netop for de kiksede visuelle effekter, da de næsten er en del af filmens sjæl. Til gengæld er det ærgerligt, at der er mindst en halv time for meget "Dune".



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024