Elsker dig for evigt (2002)

De danske dogmefilm:

Festen (1998)
Idioterne (1998)
Mifunes sidste sang (1999)
The King Is Alive (2000)
Italiensk for begyndere (2000)
Et rigtigt menneske (2001)
En kærlighedshistorie (2001)
Elsker dig for evigt (2002)
Se til venstre der er en svensker (2002)
Forbrydelser (2004)

Susanne Bier formåede med "Elsker dig for evigt" endnu engang at sætte danskernes sind i kog, før hun sigtede mod store, internationale produktioner. Hun gjorde det i latterkrampens regi med Den eneste ene (1999) – og nu i sorgens og frustrationens.

En mindre katastrofe
To unge par, det ene med tre børn, kommer i uheldig karambolage, da Marie påkører Joachim, Cecilies kæreste. Maries mand, Niels, er læge på Rigshospitalet og tager sig kærligt af den sørgende Cecilie. Lidt for kærligt skal det snart vise sig, og det munder næsten uundgåeligt ud i en mindre katastrofe for Niels og hans lille familie.

Stærke præstationer

Biers fine personinstruktion kommer til udtryk i stribevis af stærke skuespillerpræstationer. Allerbedst er Sonja Richter, der spillefilmsdebuterer – og Mads Mikkelsen i en af karrierens hidtil sværeste roller. Men alle spiller godt, også de dejligt mange biroller. Niels Olsen som sexfikseret lægekollega, Birthe Neumann som tålmodig sygeplejerske, der må lægge øre til lidt af hvert fra den deprimerede Joachim..

Tragedie og humor
Det raffinerede og betagende ved Biers film er, at tragedie og humor oftest ligger meget tæt op ad hinanden. Somme tider bytter følelserne næsten roller, så det tragiske får et smil med på vejen, ligesom det morsomme ind imellem også er tragisk. Resultatet er en meget stærk filmoplevelse, der kan synes helt svær at skelne fra det virkelige liv takket være sin store autenticitet.