À ma soeur! (2001)

Catherine Breillat både skriver og instruerer denne sin - fristes man til at sige - 117. historie om en ung piges utæmmelige seksualitet. Det er de samme temaer igen igen igen, og man kender næsten Breillats film på forhånd, for alle starter, forløber og slutter stort set ganske ens.

Snart ikke jomfru længere
"À ma soeur!" er historien om den 12-årige Anaïs og hendes lidt ældre søster Elena, der under en ferie med forældrene støder ind i den unge fyr Fernando, der straks kaster sig over den villige snart-ikke-jomfru-længere, Elena.

Liderligt togt
Den tykke og splittede lillesøster ser til fra kulissen, mens Elena får både kys, kram og seksuel debut. Det er hård mental kost for både store og -lillesøster, men hvor vil Fernando egentlig hen med sit liderlige togt?

En skive af samme kage
"À ma soeur!" er som nævnt en skive mere af samme kage, som Catherine Breillat har serveret for sit sultne publikum igennem dekader. En frustreret jomfru, lidt dikkedik på briksen, på med kondomet og så til sagen. Alt sammen reelt nok taget ud af det virkelige liv, men Breillat skal partout gang på gang tvære rundt i de samme indædt pigeseksualitets-analyserende undertoner, og det kører man efterhånden træt i.

Flot skuespil
Ganske vist rummer de fleste af Breillats film storartet skuespil, og "À ma souer!" er ingen undtagelse: To fremragende pigepræstationer drukner dog i ovennævnte problematik.