Twin Peaks [1] (1990)

Her er alverdens stemninger samlet i et ganske unikt kompendium. Men stemningerne står ikke nødvendigvis alene. I David Lynchs univers kan humor og alvor, tragedie og fest, uhygge og komedie sagtens arbejde sammen.

Grotesk og ubarmhjertig
Første sæson af "Twin Peaks" er en både grotesk og ubarmhjertig historie, hvor stort set alle medvirkende kandiderer til den uofficielle titel som "verdens særeste eksistens". Men det ubarmhjertige, der helt naturligt ligger i en sag om mord, gøres af David Lynch til en farce ud over det sædvanlige i kraft af de omtalte stemningsblandinger og sære eksistenser.

Raffineret blandingsprodukt
Personlighederne udgør i sig selv en enorm underholdningsværdi: Afsnit for afsnit udbygges kendskabet til dén hær af mennesker, der befinder sig på kanten af afgrunden. De vakler mellem flere personligheder eller taler bare med et stykke brænde. Alle personligheder er et raffineret blandingsprodukt af David Lynchs og medforfatter Mark Frosts unikke fantasi.

Egen visuel stil
Rent fotografisk befinder vi os på tv-niveau og ikke i Lynchs typiske format. Alligevel fornægter de stramme kompositioner sig ikke, og "Twin Peaks" bliver teknisk mere interessant end de fleste langt mere ambitiøse serier. Serien udvikler sin egen visuelle stil, der ikke er til at tage fejl af. Den kan næsten sælges under eget varemærke.

Mellem drøm og ”virkelighed”
Historien befinder sig næsten konstant på en vippe mellem drøm og noget, vi kunne kalde ”virkelighed”. Vi har en grundhistorie at gå ud fra, nemlig mordet på den unge kvinde Laura Palmer, der var en af lokalsamfundets mest elskede og beundrede eksistenser.

Op i sømmene
Da specialagent Agent Dale Cooper fra FBI tilkaldes, begynder det lokale samfund så småt at gå op i sømmene. Cooper er ikke nogen helt almindelig agent, og hans fremgangsmetoder er mildt sagt unikke.
 

Lokalsamfundet finkæmmes

Sammen med den lokale sherif finkæmmer Cooper lokalsamfundets store og sære personligheder. På den måde kommer han hurtigt ind i alle forviklingerne, der naturligt ligger bag de mange Twin Peaks-indbyggeres facader.

Alle er mistænkte
Sporene peger efterhånden i en bestemt retning, og Cooper begynder at kunne udelukke mistænkte. Som udgangspunkt er alle jo mistænkte. Men det bliver ikke let at komme en opklaring nærmere, for sporene sløres, og Cooper distraheres.

Særeksistenser med pondus
Fremragende skuespillere giver særeksistenserne fuld pondus. Kyle MacLachlan er aldrig set bedre: Med en finurlig blanding af bizart tør humor og en smittende alvor med overnaturlige undertoner giver MacLachlan alt, hvad han har i sig.

Skønt afdæmpet
Michael Ontkean er skønt afdæmpet som en af seriens meget få næsten almindelige eksistenser som medløbende sherif, der lærer hen ad vejen, men måske ikke helt forstår det hele - og med god grund!

Et stykke brænde som kæledyr
Et par af David Lynchs kendinge helt tilbage fra Eraserhead (1977) er også med i skønne biroller: Jack Nance kan opleves som underkuet savværksbestyrer, og Catherine E. Coulson er vidunderlig som "The Log Lady" - kvinden, der altid bærer rundt på et stykke brænde som "kæledyr".

Komisk-vanvittig fremtræden
I Russ Tamblyn har Lynch fundet en fantastisk skuespiller til at fremstille den mildest talt absurde psykiater Lawrence Jacoby. Magen til komisk-vanvittig fremtræden kan man næsten kun drømme sig til: De tofarvede briller i rød og blå er fabelagtige..
 

Dobbeltrolle

Seriens på én gang største og mindste rolle besiddes af Sheryl Lee. Hun er nemlig den myrdede Laura Palmer. Til gengæld leverer Lee en overbevisende præstation som det hjælpsomme og stærkt smilende familiemedlem Madeleine.

Følelsesmæssigt stærkt vaklende
Sheriffens følelsesmæssigt stærkt vaklende, men gennemsympatiske vicesherif Tommy Hill spilles med fuld indlevelse af Michael Horse. Ray Wise portrætterer den sørgende far Leland helt fantastisk, ligesom Kimmy Robertsons portræt af den bundnaive og øretæveindbydende kontordame hos sheriffen er i særklasse. Seriens sexede, påtrængende og dominerende kvinder i snart sagt alle aldre spiller en afgørende rolle.