The Search (2014)

Michel Hacanavicius barsler her med sin første spillefilm siden multi-prisvinderen The Artist (2011), og det kan konstateres, at vi er ovre i en helt anden boldgade. Inspireret af Fred Zinnemanns Oscar-vinder fra 1948 om eftersøgningen af et barn i efterkrigstidens Berlin, har Hacanavicius hensat handlingen til krigen i Tjetjenien.

Meningsløse mord
"The Search" fortæller to historier i én. Året er 1999, og 9-årige Hadji passer sin lillebror, da han gennem vinduet overværer det helt meningsløse mord på sine forældre. Soldaterne keder sig lidt, og skyder, bare fordi der er lidt uro på den jordede landsbygade.

Alene på flugt
Storesøsteren forsvinder sammen med soldaterne, og Hadji er nu alene på flugt med lillebroren i favnen, før han beslutter sig for at lægge babyen fra sig ved et hus.

Gradvis på gled
Da Hadji havner i en større by, bliver han til alt held opdaget af velgørenhedskvinden Carole. Hun tager den traumatiserede og tilsyneladende stumme dreng under sine vinger og får ham gradvis på gled.

Let mobbeoffer
Samtidig følger vi teenageren Kolia, der hundses ind i den russiske hær som alternativ til fængsel efter en ubetydelig forseelse. Snart er han hærens lette mobbeoffer med de frygteligste jobs og udsigt til både fysiske og psykiske ar.

Menneskelig indsigt
Hvad der lykkes bedst for Hacanavicius i "The Search" er egentlig springene mellem de to separate historier. Begge handlinger er præget af både det højspændt dramatiske, men også af en smertefuld menneskelig indsigt. Når filmen står stærkest i de enkelte historier, er vi helt derude, hvor sjælen påføres varige ar af krigens grufuldhed.

Ærlige portrætter
Men selvom filmen grundliggende er meget ærlig i sine portrætter af umenneskelighedens ansigter, har den også en noget unødvendig sentimental slagside, der kan præge filmoplevelsen i et decideret dyk – dette afhænger givetvis af temperament. Handlingerne tangerer ganske enkelt det lidt for banale og søger det frygteliges lette udveje.

Under huden
Hacanavicius er ellers dygtigt fokuseret på at komme under huden, hvilket ikke mindst mærkes i de virkningsfulde nærbilleder af de to hovedrolleindehavere – i hver deres ende af krigens meningsløshed. Hér er det helt centralt, at både Maksim Emelyanov og Abdul Khalim Mamutsiev spiller særdeles fremragende, fuld af indlevelse og med afmagtens udtryk malet i ansigterne.

Uden musik
"The Search" er stort set uden underlægningsmusik. Vi skal ca. 20 minutter ind i handlingen, før en sydlandsk melodi overraskende akkompagnerer en scene, men heldigvis står langt det meste af handlingen hen i ærlig tavshed, og det højner filmoplevelsen markant.

Armod og forfald
Georgien gør det ganske troværdigt ud for Tjetjenien, og armoden lyser ud af alle små gyder og boliger. I Guillaume Chiffmans fotografering bliver denne forfaldets æstetik en væsentlig medspiller, der ikke er overpoleret for forståelsens skyld. Vi befinder os i det sentimentales grænseland, men filmen holder sig hele tiden inden for det rimeliges grænser.
 

Den fortabte dreng

Bérénice Bejo udgør en fin moderlig skikkelse for den fortabte dreng og erfarer hen ad vejen, hvor godt hun selv har det i en verden præget af svigt og had. Udsultede lokale hunde på evig jagt efter lidt spiseligt mellem ruinerne bidrager til en troværdig armods-kulisse.