Harry Potter and the Chamber of Secrets (2002)

Sammenhængende film:
Harry Potter and the Sorcerer’s Stone (2001)

Harry Potter and the Chamber of Secrets (2002)
Harry Potter and the Prisoner of Azkaban (2004)
Harry Potter and the Goblet of Fire (2005)
Harry Potter and the Order of the Phoenix (2007)

En sten er faldet fra talrige børns og barnlige sjæles hjerter: Endelig kom Harry Potter 2! En film mange har ventet på i et helt år. Så er det bare med at læne sig tilbage i sædet og suge til sig af de 2½ timers koncentrerede eventyrunderholdning.

Med rimelig overbevisning
Hele holdet fra den første film gentager succesen med rimelig overbevisning. Der er skruet væsentligt op for blusset og en kende ned for charmen. Resultatet er en mere koldblodig, actionpræget og voldsom film, der sine steder virkelig ikke er noget for de mindste seere.

Talent for trolddom

Harry Potter er tilbage i "fængslet" hos sin strenge onkel og tante, men han bliver heldigvis befriet af sine venner fra Hogwarts specialskole for børn og unge med talent for trolddom og magi.

I sit rette element
Tilbage i sit rette element bliver Harry hurtigt konfronteret med store ubehageligheder: Skolen er i en dyb krise og hærges af blodige hændelser, der ikke umiddelbart kan forklares. Men Harry bruger sine evner og finder ind til sagens kerne, der viser sig at være langt farligere end frygtet.

Druknende action
Det generer æstetikeren, at filmen er blevet pumpet med så megen action, at de søde og charmerende eventyrpåhit, der kendetegnede den første film, nærmest drukner.

Mere power
Selvfølgelig kræver historiens udvikling i J.K. Rowlings bøger mere power på filmkedlerne, men man kunne med fordel have lagt lidt mindre kul i ovnene for at hold niveauet nede, hvor også almindelige dødelige kan være med.

Teknisk imponerende
Filmen er kram; teknisk meget imponerende. De visuelle effekter er næsten umulige at gennemskue, på den måde lever eventyret virkelig videre i både barnets og den voksnes bevidsthed.
 

Bedst er Branagh

Også skuespillerne kæmper bravt for sagen, bedst er Kenneth Branagh i en vidunderlig birolle som selvglad troldmand, der ikke har noget at have det selvglade i. De unge spillere er stadig fine - drengene nu med alvorligt knækkende overgangsstemmer. De ældre skuespillerkræfter yder solide præstationer.

To forskellige filmoplevelser
Alt i alt kan vi konstatere, at der i tilfældet Harry Potter 1 & 2 er tale om to temmelig forskellige film, hvor den første har charmen og den anden ramasjangen.