October Gale (2014)

Med afsæt i smuk canadisk natur har den kvindelige instruktør og manuskriptforfatter Ruba Nadda gode kort på hånden til eksekveringen af sin skærgårdsthriller med et romantisk twist.

Nyslået enke
Den nyslåede enke, lægen Helen Matthews, er stadig i dyb sorg over tabet af sin mand. Hun er draget alene til deres fælles sommerhus, der ligger alene på en skærgårdsø, omtrent 45 minutters sejlads fra civilisationen.

En oktoberstorm
Mødet med minderne er en hård, men også sund proces for Helen, men hun får ikke lov at søge ind i sig selv ret længe. En oktoberstorm trækker ind over området, og midt i de tiltagende lyde og skygger, får hun pludselig også uventet besøg.

Hvem er William?
Det er den hårdt sårede William, der nu ligger blødende på gulvet, og Helen får brug for sine medicinske evner, så han kan blive lappet ordentligt sammen. Efter at have sovet de værste smerter væk, kan puslespillet så lægges: Hvem er William?

Hævn på vej
Det viser sig, at han er på flugt fra fastlandet efter et voldsomt værtshusslagsmål, og det ligger helt fast, at mindst to personer allerede har sat kursen mod skærgårdsøen for at hævne sig – selvom stormen er tiltagende. Så nu kan Helen og William bare vente...

Vellykket første halvdel
"October Gale" tager sig god tid til at opbygge stemninger og er afgjort mest vellykket i første halvdel. Her er Helens møde med sommerhus og minder fuld af melankoli og ægthed, ikke mindst fordi Patricia Clarkson troværdigt rammer afmagten.

Hemmelighedsfuld natur
Men også fordi inddragelsen af den særprægede og hemmelighedsfulde natur hér er både begavet og elegant. Naturen spiller med på egne præmisser, hvor vi hører vinden i trækronerne og de små bølgers slag mod klipperne. Endnu er her ikke meget underlægningsmusik.

Klassisk overdrevet
Desværre udvikler filmen sig, temmelig meget som forventet, hen imod en mere klassisk overdrevet thriller, hvor hævntørst står på nakken af klichéerne, og så tiltager musikken betragteligt – og overdøver ægtheden.

Visuelt smukt kammerspil
Hen imod klimaks har vi næsten opnået fuldpakken af forudsigelighed. Men der er stadig intensitet i det visuelt smukke kammerspil, hvor skærgårdslandskabet går under huden og fortsætter under slutteksterne.

Skurk uden skrupler
Patricia Clarkson og Scott Speedman står hér godt til hinanden, og den seksuelle spænding får ikke lov til at vokse filmen over hovedet. Tim Roth præsterer på det jævne som skurk helt uden skrupler.