Tropic Thunder (2008)

Skørt, skævt og ind imellem hylemorsomt. Ben Stiller oplevede her en af sine største succeser, ikke mindst blandt kritikerne, ganske givet som følge af den meget høje grad af filmbranche-selvironi.

Timet og tilrettelagt?
En gruppe skuespillere er rejst til Vietnam for at indspille en stort anlagt krigsfilm. Alt er tilsyneladende timet og tilrettelagt, og der er ikke sparet på effekterne. Problemet er bare, at både skuespillere og filmfolk har svært ved at finde hinanden og rollefordelingerne, og inden længe er alle faret mere eller mindre vild i junglen.

Total forvirring
Den høje grad af forvirring skyldes ikke mindst, at de alt andet end højt begavede implicerede har meget svært ved at gennemskue, hvad der er virkelighed, og hvad der er filmoptagelse – hvilket bl.a. resulterer i, at en $4 millioner-eksplosion går op i røg, uden at kameraerne ruller.

Balancekunst
"Tropic Thunder" er en udtalt "vanvittig komedie", der balancerer faretruende på kanten mellem hylemorskab og decideret dumhed. Det er desværre ikke alle roller og situationer, der er lige gennemtænkt, bl.a. er Jack Blacks tykkemands-komik et svagt led.

Proletarhumor
Også dialogen kunne have slået langt flere gnister, hvis proletarhumoren ikke havde taget styringen. Der er for langt mellem de helt gennemført morsomme replikker. Når de så til gengæld sidder i skabet, er filmen ikke til at stå for.

Bred humor, der smitter
Ben Stiller selv har vidunderlige øjeblikke som Tugg Speedman, særligt når han ser tilbage på karrierens "store roller", bl.a. som dåre med udstående tænder og udtalt stammen. Det er bred humor, der smitter. Robert Downey Jr.s rolle som Kirk Lazarus kunne have været langt morsommere skrevet, men der er alligevel øjeblikke at stor komediekunst i kraft af Lazarus’ pigmentkonvertering til sort (og heraf tvangspræget slavediktion).

Sprøde biroller
I sprøde biroller ses Nick Nolte som fake-Vietnamveteran, Matthew McConaughey som spradebasse-filmagent, og – ikke mindst – Tom Cruise som ultrakolerisk, ultrakikset og meget bryst/arm-behåret og bredrøvet filmboss (en præstation, der klart hører til blandt Cruises bedste, fordi han hér spiller på noget af det hysteri, der måske nok er iboende). Særligt hiphop-dansen op til end credits tager kegler.

Overdrivelse fremmer forståelsen
Musikken accepteres til en vis grænse, fordi den er med til at overdrive det i forvejen overdrevent komiske. Men ind imellem skærer de mange pop/rock-sange og Theodore Shapiros originalmusik temmelig meget i ørerne. Robert Downey Jr. blev Oscar- og Golden Globe-nomineret for sin birollepræstation; Tom Cruise Golden Globe-nomineret.