The Family Man (2000)

Nicolas Cage boltrer sig her i endnu en romantisk komedie, men for en gangs skyld i en bedre en af slagsen. Der er nemlig både hjerne og følelse bag filmfacaden, selvom håbløst fortærskede kærlighedsklichéer ind imellem vinder indpas.

Penge frem for familie
Den rige direktør, Jack Campbell, lever et liv med penge, penge og atter penge. Mange år tidligere opgav han kæresten, Kate, til fordel for karrieren, og der er intet der tyder på, at han vil lave om på det.

Meget livagtig drøm
Men så en nat drømmer Jack pludselig en meget livagtig drøm om Kate og co. Jack befinder sig midt i sin egen kernefamilie med villa, børn og minivan. Hvordan han er havnet der, kan han ikke forstå, og da drømmen varer meget lang tid, bliver hans optræden deri temmelig problematisk.

En sund morale
Ingen af dem, som han plejede at kende, kender ham længere. Og alle dem, som han ikke kender, kender ham. Det er jo lidt upraktisk. Efterhånden som drømmen skrider frem, går det op for Jack, at familielivet vist egentlig er værd at satse på, og det er - ikke uventet - filmens morale.

Plathed i relief
Enkelte scener har den nødvendige pondus til at sætte plathed og gennemskuelighed lidt i relief, men det kniber med at holde niveauet oppe. Man ved jo alligevel hele tiden, hvor det hele vil ende. Nicolas Cage spiller hovedrollen overbevisende uden at overspille mere end sundt er. Téa Leoni yder fair modspil.