About Schmidt (2002)

En film af helt uventet styrke: Rørende, morsom, alvorlig - og fyldt med stof til eftertanke. Den garvede Jack Nicholson bærer filmen et langt stykke hen ad vejen, men han bakkes flot op af en fabelagtig historie.

Stærk i detaljen
"About Schmidt" er utrolig stærk i detaljen. I sin underfundigt menneskekloge karakteristik af livets sene kapitel hos den netop pensionerede Warren Schmidt rammer filmen det væsentlige i både op- og nedture, uden på noget tidspunkt at blive hverken sentimental eller overstadig. Filmen trækker i de små tråde, billedet er skarpt og roligt, detaljerne får lov at hvile i sig selv, kun akkompagneret af Rolfe Kents næsten helt igennem sympatiske genreblandings-musikprodukt.

Afbræk fra konen
Warren Schmidt er netop blevet pensioneret fra det forsikringsselskab, hvor han har arbejdet igennem årtier. Nu er han pludselig tvunget til at vænne sig til livet uden det daglige afbræk fra konen gennem 42 år. I et forsøg på at flygte bare en smule fra det hele, bliver Warren i al hemmelighed fadder til en afrikansk dreng. I brevene til drengen får Warren afløb for nogle af sine frustrationer, men en uventet begivenhed skal snart få ham på andre tanker. Samtidig venter datterens bryllup forude, og det er ikke nemt at kapere, når svigersønnen mildest talt er lidt af en type.

I en klasse for sig
Jack Nicholson er - helt som ventet - i en klasse for sig. Det er efterhånden blevet til en kliché i medierne, at han aldrig har været bedre, men det passer! I "About Schmidt" kommer vi for alvor under huden på den store skuespiller. Han viser nogle kvaliteter, som man fornemmer har ventet på at komme op til overfladen. Det er så overbevisende, at man må knibe sig selv i armen - og ind imellem knibe en tåre.

Mindre dybde i birollerne
Man kan ikke sige, at de andre skuespillere blegner ved siden af Nicholson, men der er ingen af de andre roller, der har samme dybde og intensitet. Bedst blandt birollerne er Kathy Bates som storsnakkende, sexglad mor til Schmidts kommende svigersøn. Man vil huske talrige enkeltscener fra filmen, fordi de er så gennemarbejdede og velskrevne. Både de sørgmodige og de humoristiske scener står så stærkt, at man kun kan lade sig rive med - fuldstændigt.