Lagaan: Once upon a Time in India (2001)

Dette nærved fire timer lange sansebombardement kræver sin tilskuer: Ikke alene er filmen uendeligt lang, den er også et ekstremt overflødighedshorn af svulstige totalbilleder, fest og farver og ikke mindst meget lange sangindslag, der er sirligt koreograferet.

Ikke kedelig
Utroligt nok bliver filmen ikke kedelig til trods for den næsten afsindigt omstændelige historie, der fortælles i lange sejtræk af gentagelser, til man bliver helt blå i hovedet.

Æstetisk skabelon
"Lagaan"s uomtvistelige tekniske kvaliteter er i sig selv næsten hele filmen værd. Der er ikke lagt fingre imellem i fortælleteknikken, hvor stort set alle billeder synes komponeret efter en bestemt æstetisk skabelon.

Retfærdighedssøgende inder
Vi er i Indien anno 1893. Bhuvan, en ung retfærdighedssøgende inder, kommer på en alvorlig prøvelse, da områdets arrogante britiske kaptajn udfordrer ham og landsbyens mænd til et spil skæbnens cricket.
 

Et års toldbrit landbrug

Hvis Bhuvan og hans mænd kan slå briterne, får de tre års toldfrit landbrug. Hvis derimod briterne vinder, hvad kaptajnen selvfølgelig regner med, skal Bhuvan og co. betale tredobbelt told.

Meget omhyggeligt
Filmen gør sig i overdreven grad umage med at lægge op til det spændende klimaks. Det tager faktisk omtrent to timer, før vi når til selve spillet. Herefter er der knapt to timer til spillet og dets - ikke overraskende - helt urimeligt forudsigelige rammer.

Smittende optimisme
Men man lever sig dejligt ind i filmen. Den besidder en smittende optimisme, et eksotisk udtryk, der er helt uforpligtende og bare leverer underholdning på højt niveau. Skuespillet er ikke jordens bedste, men hver mand og kvinde gør da hæderlige forsøg. De lange sangindslag er flotte og iørefaldende - og kun takket være deres særlige tone lukker man ikke for lyden efter 30 sekunder.