6A (2016)

Med en spilletid på omtrent et effektivt forældremøde – 61 minutter – er Peter Modestijs "6A" en kompakt og samtidig intens dramatisering af netop mødet mellem krævende forældre, en sagesløs lærer og tre 6. klasses-piger.

Forældre, der puster sig op
Det er egentlig meningen, at pigerne og deres forældre skal høre lærerens udlægning af en sag, hvor de tre piger angiveligt er hovedpersoner. Men det udvikler sig hurtigt til mudderkastning, hvor pigerne dårligt kan komme til orde, og hvor forældrene puster sig op – særligt over for læreren, hvor beskyldningerne fyger gennem luften.

Skjult kamera-stil
"6A" fortæller sin dokumentarisk prægede historie i en alt andet end stiliseret form. Det vil sige, æstetikken er hen i retning af "skjult kamera", hvor billederne er både grynede, slørede og springer tilfældigt mellem voksne og børn i det kedelige klasselokale, eller hvor mødet nu er hensat til.

Ansigter i affekt
Ofte ser vi ikke den, der har ordet – og det er som regel flere personer på én gang – i stedet flakker kameraet rundt mellem ansigter i affekt, hvad enten det er de brødbetyngede piger, den unge lærervikar med rødsprængte akut-stressøjne eller de kamplystne forældre, der kaster sig over enhver bemærkning som glubske ulve med "hvad-mener-du-med-dét"-attitude. Hver især med fuld fokus på at beskytte eget barn.

Troværdig ageren
Filmen lykkes for størstedelens vedkommende med denne særlige form, uden at tilskueren oplever det som poppet. Det skyldes ikke mindst den rigtige disposition med at friholde begivenhederne for underlægningsmusik – samt at børn såvel som voksne agerer meget troværdigt.
 

Kejtet afrunding
En troværdighed, der desværre går lidt op i røg hen imod slutningen. Trådene samles ikke usynligt, og afrundingen bliver kejtet og træder for meget ud ad "fluen-på-væggen”-stilen. "6A" blev prisnomineret i to kategorier ved filmfestivalen i Berlin.