Ta' Pelle med (1952)

    Landlivs-idyllen er tæt ved at blive brudt, da gårdejeren lægger sig med dårlig ryg. Heldigvis står folket sammen.


    ÆGTE DANSK IDYL

    Så er vi der igen - midt i den skønne danske landsbyidyl, hvor alt er herligt og fredsommeligt. Lige indtil Johannes Meyers hårdtarbejdende gårdejer Lauritz lægger sig med hekseskud og slet ikke kan overskue høsten.

    Et unikt sammenhold
    Heldigvis er hele områdets børn og unge mere end villige til at give en hjælpende hånd, så mon ikke det går alt sammen, selvom der også lurer en vrissen pantefoged i kulissen?

    Charmen udebliver ikke helt
    Alle de gode gamle kendinge i hoved- og biroller spiller, som man kan forvente, hverken mere eller mindre. Estrid Otts manuskript er desværre ligeså kedsommeligt, som det er fredsommeligt, men hyggen og charmen udebliver ikke helt.

     

    Pressen skrev

    Pressen skrev bl.a.: "Elskværdig lille dansk børnefilm", "Dansk børnefilm, køn og uksyldig i idéen, ubegavet i udførelsen", "Nysselig Palladium-historie om børn og for børn" og "En fin dansk film med nogle dejlige unger.. instruktionsmæssigt og fotografisk en topfilm."

     



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024