Vanilla Sky (2001)

    En stenrig don juan får skamferet sit ansigt i en ulykke, og så bliver der ellers totalt kaos i mandens liv.


    PLØREVÆLLING

    Tom Cruise er det helt store omdrejningspunkt i Cameron Crowes genindspilning af filmen "Abre los ojos". Cruise spiller den stenrige David Aames, der går meget op i at forføre damer - og har let ved det.

    Kvindebedårer
    Han har et særdeles ambitiøst projekt kørende med sin nyeste kvinde Sofia, som han har valgt til fordel for den skinsyge Julie. Kærlighedsspillet kører for fulde omdrejninger. Så meget, at det går galt for den stakkels David, og han involveres i en voldsom ulykke. Ulykken står - ligesom den del af filmen, der følger - som noget af et mysterium. David får sit ansigt skamferet, og nu er han pludselig ikke længere så vild med sig selv.

    I en fantasiverden
    Det kunne måske alt sammen lyde meget spændende, men filmen bliver decideret mærkværdig og forsvinder ind i sin egen "fantasiverden", der ikke rigtig bliver forklaret - og i hvert fald ikke giver megen mening.

    Ingen sans for æstetik
    "Vanilla Sky" er en sær blanding af komedie, romantik, thriller og fantasiunvers. Men blandingen er uden sans for æstetisk sammenhængskraft, og den spøjse historie bidrager yderligere til at undergrave hele affæren. Blandt skuespillerne er Kurt Russell udmærket som hovedpersonens psykolog.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2001, USA, Spanien, Fantasi, Mystik, Romantik, 130 min.

    Dansk titel: Vanilla Sky
    Instr: Cameron Crowe Prod: Cameron Crowe, Tom Cruise, Paula Wagner Manus: Cameron Crowe Baseret på: filmen "Abre los ojos" af Alejandro Amenábar og Mateo Gil Foto: John Toll Klip: Joe Hutshing, Mark Livolsi Mus: Nancy Wilson
    Priser
    • AAN - Bedste originale sang ("Vanilla Sky")
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Diaz)
    • GG-N - Bedste originale sang ("Vanilla Sky")