Agenda for Murder (1990)

    Kriminalbetjenten Columbo må sætte turbo på, da hans hovedmistænkte er en travl politiker midt i en hæsblæsende valgkamp.


    STRÅLENDE SPIL

    Columbo, sæson 9:

    Murder, a Self Portrait (1989)

    Columbo Cries Wolf (1990)

    Agenda for Murder (1990)

    Rest in Peace, Mrs. Columbo (1990)

    Uneasy Lies the Crown (1990)

    Murder in Malibu (1990)

     

    Endnu en stærkt vanedannende episode i Columbo-serien. Denne gang havner Los Angeles-kriminalbetjenten Columbo i en hæsblæsende valgkamp, da hans hovedmistænkte er politikeren Oscar Finch. Finch er også en erfaren advokat, så han kender procedurerne omkring opklaringsarbejde. Men har han nu alligevel taget højde for alle Columbos observationer og metoder?

    Professionalisme og engagement
    Episode-instruktør og skurk Patrick McGoohan yder stort modspil til Peter Falk – han har virkelig en stor finger med i denne episode, ikke mindst som instruktør. Episoden bærer i det hele taget præg af professionalisme og engagement i beundringsværdig grad.

    Spænding og humor
    I den ganske særlige blanding af spænding og humor, der kendetegner de fleste Columbo-episoder, finder man sig selv i en anden verden i halvanden times tid. En særligt skøn scene er den, hvor Columbo fortæller Finch en såkaldt "vittighed" om en blotter ved bilen. Bemærk Finchs forsinkede, men voldsomme reaktion.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024