Free Willy (1993)

    En 12-årig rebelsk dreng bliver bedste venner med en hval - og på længere sigt også med sin nye plejefamilie.


    UFORPLIGTENDE FAMILIEHYGGE

    Sammenhængende film:

    Free Willy (1993)

    Free Willy 2 (1995)

     

    En rigtig hjerteknuser for alle følsomme børn og lidelsesfæller blandt det voksne publikum. Filmen blander alvor og sjov, så temaerne bliver vedkommende med stof til bearbejdelse for de små.

    En værre rod
    12-årige Jesse er en værre rod, der går og maler graffiti. Men nu er det tid til at starte på en frisk. Han er blevet placeret hos et nyt sæt plejeforældre, og de gør deres bedste for at få ham til at føle sig hjemme.

    Hjertet smelter i ét spækhug
    Det bliver dog først, da Jesse møder en tam hval, at hans hjerte smelter, og de rebelske tendenser lider druknedøden i ét spækhug. Nu kan det nok være, drengen kommer i den syvende himmel, og hvalen bliver så betaget af drengen, at et varmt venskab opbygges. Men ikke alle har et ligeså hjerteligt forhold til hvalen, og det kan komme til at koste dyrt.

    En familiesucces
    Dejlige Jason James Richter i hovedrollen er en af de vigtigste årsager til, at filmen bliver en familiesucces. Talrige halsbrækkende klichéer eller vamlerier, der automatisk giver tåkrumninger kan ikke ændre ved dette. Med rigtigt brusende Hollywood-musak af Basil Poledouris.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1993, USA, Frankrig, Drama, Eventyr, Familie, Børn på film, Coming of Age, Dyr på film, 101 min.

    Dansk titel: Befri Willy
    Instr: Simon Wincer Prod: Jennie Lew Tugend, Lauren Shuler Donner Manus: Keith A. Walker, Corey Blechman Foto: Robbie Greenberg Klip: O. Nicholas Brown Mus: Basil Poledouris