Ali Zaoua, prince de la rue (2000)

Marokkanske "Ali Zaoua" er en vitaminindsprøjtning af de sjældne. Som film er den stærk, vedkommende og uhyre professionel - og samtidig kulturelt en stor udfordring.

Under åben himmel
Drengene Kwita, Omar, Boubker og Ali lever en kummerlig tilværelse i beskidte marokkanske storbygyder. De sover under åben himmel ved havnen og fordriver tiden med at sniffe lim og vakle omkring i byens støvede kvarterer.

En evig trussel
En evig trussel for drengene er den døvstumme Dib og hans lille hær af forældreløse drenge, der ynder at chikanere og true. En dag ender det galt, og Ali får en stor sten i hovedet og er død på stedet. Efterfølgende forsøger de resterende drenge at klargøre liget til en anstændig begravelse, men bliver forhindret - og nu får liget lov at ligge uhyggeligt længe..

Sandheden skal frem
Drengene er selvsagt påvirket af hændelsen og har svært ved at komme op fra dybet igen. Det er først, da de får kontakt til en sømand på havnen, at sandheden om Ali kommer frem, og drengene kan få hjælp til begravelsen.

Betagende charme
Hvordan man end vender og drejer dette oprigtige drama, rummer det en betagende charme. Vi befinder os hele tiden i grænselandet mellem det triste og det opløftende. Filmens store styrke ligger i iscenesættelsen, der formår at koble drengenes udstråling med filmens udstråling. Drengene udstråler charme og ægthed - filmen udstråler charme og ægthed. Det kan ikke blive andet end en god filmoplevelse.

Avanceret tankevækkende
Men filmen er andet end blot charmerende. Den er også idérig og et kvalificeret bud på en avanceret tankevækkende film for de lidt større børn. Dén måde, drengene tænker på deres afdøde kammerat på, er virkelig rørende: Tegninger rundt omkring opstår ud af naturen og får liv. En stærk og uafrystelig filmoplevelse, beriget med fint afdæmpet musik af Krishna Levy.