The Disappearance of Garcia Lorca (1997)

Med en flot og meget æstetisk fotografering fra første scene er dette sydlandske drama straks indbydende. Man mærker med det samme det sydende blod og den dramatiske åre, der skal tilføre filmen nødvendigt liv.

I ingenmandsland
Uheldigvis strander filmen et sted i ingenmandsland, hvor det hele forekommer lettere ligegyldigt, og hvor det kun er de smækre detaljer og det gennemførte filmhåndværk, der kan holde gejsten lidt oppe.

Frodig og alsidig kunstner
Andy Garcia leverer en af sine hidtil mest overbevisende præstationer som den frodige og alsidige kunstneriske begavelse, forfatteren Federico García Lorca (1899-1936), der blev kidnappet og myrdet af falangister i sin fødeby, Granada.

Overfladisk portræt
Marcos Zurinagas film giver desværre et noget overfladisk portræt af den karismatiske forfatter, og filmen kan derfor ikke karakteriseres som en egentlig biografi. Lorcas figur spiller da også en mindre rolle i filmens fortolkning.
 

Ikke ufarligt

Læreren Ricardo har sat sig for at finde sandheden om mordet på Lorca, 18 år tidligere. Dengang var Ricardo kun 13 år gammel og havde Lorca som sit største idol. Men det er langt fra ufarligt at grave i så lukket en sag, når Spanien styres af en brutal diktator.

Vellykkede sekvenser
Der er mange vellykkede dramatiske sekvenser undervejs i den spændte skildring, men den generelle tendens i filmen er en ganske frastødende overdramatisering, der synes både unødvendig og stressende, oven i købet forplumret af en mere end uheldigt skidt filmmusik af Mark McKenzie – ren øregas.

Et lille homofilt tema
Der lurer et lille homoseksuelt subtema omkring personen Lorca, et tema, der dog ikke får lov at blomstre i den hæsblæsende og actionprægede skildring, som instruktøren har valgt at prioritere.