En som Hodder (2003)

En ganske sød familiefilm: Sød i betydningen rar, venlig, imødekommende og følsom. "En som Hodder" giver på knap halvanden time mange betagende indblik i en drengeskæbne.

Naiv og grundlæggende lykkelig
Frederik Christian Johansen udfylder hovedrollen med bravour. Den lidt naive og grundlæggende lykkelige Hodder bor alene med faren i en lejlighed i København. Moren er død, og sorgen bearbejdes stadig, om end mest eksplicit af faren.

At frelse verden
Hodder møder en fe, der fortæller ham, at han er udvalgt til at frelse verden, og dén opgave tager Hodder ganske alvorligt. På trods af klassekammeraternes standhaftige mobberi, holder han stædigt fast i feens budskaber og planlægger sin egen ekspedition til en fjern stillehavsø, hvor han kan begynde processen. Undervejs i sin planlægning af ekspeditionen oplever Hodder svig og smerte, men det får ham ikke til at bukke under. Han står stædigt fast på sit mål, og de klogeste voksne iblandt ham ved, hvordan dén skal skæres.

Svig og smerte
Ud over talentfulde Johansen i hovedrollen yder Lars Brygmann et dybt charmerende bidrag som Hodders gode far. Det er en af Brygmanns mest afbalancerede præstationer hidtil. Birthe Neumann er fin som Hodders noget forkvaklede lærerinde Asta K. Hodder forsøger at opbygge noget, der kunne minde om et venskab til mobberen Filip, der spilles rigtig flot af Anders Lund Kjeldsen. I det hele taget en rørende, indsigtsfuld historie. Sidste halvdel af filmen bliver dog lidt for "festlig" med den rimende bokser og andre spøjse indfald. Som helhed fremstår filmen dog som endnu en glimrende Bjarne Reuter-filmatisering.