Le vieil homme et l'enfant (1967)
På grund af krigens farer sendes en lille jødisk knægt ud på landet, hvor han bor hos et ældre par, der viser ham en fin form for kærlighed.
HYGGELIGT MENNESKEPORTRÆT
Der er masser af charme i Claude Berris hjertevarme portræt af en lille jødisk dreng, der på grund af 2. verdenskrigs farer sendes ud på landet for at blive passet. Drengens nye værtspar er ikke klar over, at han er jøde - og det afstedkommer traumatiske oplevelser for drengen, da den gamle bessefar sidder og taler negativt om jøder.
Gode oplevelser
Ellers har drengen mange gode oplevelser sammen med den gamle mand, der virkelig er en effektiv legeonkel. Selvom han kommer med grimme udtalelser om jøderne, fornemmer man, at der ligger et godt menneske gemt bag de stereotype udtalelser.
Lidt for grundig
Filmen er grundig i sin karakteristik af forholdet mellem barnet og gubben. Nogle gange lidt for grundig, og det kommer til at påvirke intensitetsniveauet en kende i negativ retning. Der bliver ganske enkelt for mange gentagelser.
Skønne hovedroller
Man kan dog ikke på noget tidspunkt modstå de to skønne hovedrolleindehavere, der hver især har en fabelagtig udstråling. Drengen er vidunderlig, og bessefar er selvoptaget - men god nok på bunden. Stilfuld sort/hvid fotografering af Jean Penzer.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1967, Frankrig, Psykologisk drama, Børn på film, 84 min.
Dansk titel: Den gamle mand og drengen- Michel Simon (Pepe)
- Alain Cohen (Claude)
- Charles Denner (Claude's Father)
- Luce Fabiole (Mèmè)
- Roger Carel (Victor)
- Paul Préboist (Maxime)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BERLIN - Bedste skuespiller (Simon)
- BERLIN - C.I.D.A.L.C. Ghandi Award
- BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering